- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
399

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. A. O. Skram: E. Brandes, „En Forlovelse“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Edvard Brandes: „En Forlovelse“.



(P. G. Philipsens Forlag).

Dette Skuespil i to Akter er skrevet for dets sidste
Repliks Skyld. Den unge Pige bliver forladt af den, hun elsker,
fordi han ikke har Raad til at gifte sig med hende, ikke har Blod
og Vilje til at holde en lang Forlovelse ud og ikke har Mod til
at tage hende, da hun vil give sig hen til ham. Den unge Pige
udbryder da: »Hvorfor skal jeg bøde for hvad jeg ikke har
forskyldt!« og synker hulkende sammen i Sofaen med Hovedet
mellem Hænderne. Det er et Offerlam, der her er fremstillet,
den af Samfundsordenen kuede Mø, en af Blegsotens Blomster i
den germanisk-kristelige Have.

Æmnet er vovet efter de Vedtægter, der raader for hvad
der maa siges, og hvad der skal forties i det gode Selskab i
København, men Forfatteren er gaaet varsomt til Værks. Der er
stille i Stykket, der forefalder intet Skrig deri, ingen
Voldsomheder, ingen krasse Ord, Brandes er ikke Prædikant, han nøjes
med at give Sagen, som han har set den, vi andre faar da, saa godt
vi kan, uddrage Moralen af hans Fremstilling. Det Anliggende,
som er Dramaets, opfatter Brandes som i det væsentlige vokset
op af tarvelige Kaar, i saadanne Hjem, hvor der ganske vist
aldrig sultes, men hvor der altid savnes, i Huse, hvor Luften ikke
netop stinker, men hvor den aldrig er ren, i de stille Lugtes
Gader, dér hvor Livet slides, ikke trives. Det er en Art af
Forsagelsens Svamp, som her er studeret, og Forfatteren har søgt
den paa de Steder, hvor Vinden ikke længer kommer fra
Universets aabne Rum men fra de side Strækninger, som
Menneskeslægten i Aartusendernes Løb har gennemvandret og oversmittet
med sit Affald. Det er ikke Resterne af det oprindelige
Menneskes Vildskab eller Tamhed, der har afgivet Stof til Beretningen
i »En Forlovelse«, det er det forpinte Menneskes Vilkaar, og
Fremstillingen er lige paa, uden Vredes eller Ironis Mellemkomst.
Stykket er ikke befriende, det er tyngende.

Der vil maaske blive indvendt imod »En Forlovelse«, at
Tingen er for ringe: det interesserer os ikke, at Hr. cand. jur.
Resen og Frk. Signe Rønning bryder deres Forlovelse, det er to
saa almindelige Mennesker og deres Forhold saa sædvanligt, at
der maatte en ganske anden Behandlingsmaade til, for at deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0411.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free