Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. A. O. Skram: E. Brandes, „En Forlovelse“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligt Herregaardsbarn ikke. Men endelig, og det er det
væsentlige, vilde Resen, der er egoistisk i sin Kærlighed og angst
mere end forelsket, aldrig have udsat sig for saa oprivende eller
i det mindste saa pinagtig en Scene som Afskeden med Signe;
han vilde have skrevet hende et langt Brev til. Men trods dette,
at Resen ikke bliver til det, han skal være, er der i denne Figur
nedlagt et værdifuldt Arbejde: han er den jævnt begavede
juridiske Kandidat, det selvkære Mandfolk, der fra Barndommens
gode Forhold har den Æresfølelse bevaret, at han ikke bag sin
Kærestes Ryg bryder sit Forhold til hende. Han maa sige
hende, at han ikke kan holde sin Forlovelse ud. Han er et
tarveligt Menneske, en sanselig Mand og dertil honnet. De
psykologiske Grundtræk i ham er fint forstaaede, det er Figurens
ydre Linjer, som er fortegnede.
»En Forlovelse« har som Opgave for Forfatteren været
yderlig »vanskelig«. Det er selve Livets Prosa, her er skildret,
den fade Lugt i Byens snævre Gader, et lunkent Vand, som ingen
Himmel spejler. Han har ikke kaldt Hjælp til ude fra af hvad
Art nævnes kan, og han har faaet det formet, saa at Tingen i sin
egen nedslaaende Virkelighed staar ny og fast for Erindringen.
Bogen maa læses to Gange, det er sidste Scene, der kaster det
Lys ind i Replikerne, som udkræves for at se dem.
E. Skram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
