Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Fra 1848. Breve til Krigsminister A. F. Tscherning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ry.
Herr Krigsminister!
For Himlens Skyld udfør ej den Plan, som De antyder i Deres [Brev
tU General Hedeman, at trække Cavalleriet ud af Nørre Jylland over til Fyen,
hverken for en Deel eller i det Hele; men lad det med dets Infanterie og
Ar-tillerie Markussen holde sig i Stillingen mellem Golding og Ribe til
Støtte-punct for Folkevæbningen i Jylland og Nord Slesvig; thi hele Nørrejylland
staaer op i Masse, naar det har Militair at støtte sig til og ej ligger under
og bliver Kanonføde ved første Sammenstød med Fjenden. — Send ikkun
Officerer ud, og Sjelland & Fyen og alt staaer op en Masse og knuser Fjenden i
kort Tid. Gjør ikkun Opfordring og skaf Ledere til at føre Massen, og
De vU see Underværk af Impulsen og Virkningen af Folkekraften, der vil kaste
loo/M, om de vare der, af Fjender paa Hovedet ud af Slesvig og Holsteen, thi
Holsteen til Elben maa nu herefter være Politikken, som fra Først burde være
hyldet som Prinsip, men nu forsvarer sig selv, da Forbundet er opløst og
desuden bindegalt.
Rusland og England kan ej hylde den Politik, at udskille Holsteen.
Op! altsaa, Herr Krigsminister og giv Løsenet til Jydernes og hele
Landets Reisning en Masse og vi behøver ej fremmed Hjelp! — Vaaben faaes
nok, og De vil sørge for Nogen kommer tilstede.
(April 1848). Een Fyenboe.
V.
Kan jeg ikke, fordi jeg er qvinde, følge med krigsfolket som drager i
kampen, for fædreland og konge, naar jeg føler mod, og kald dertil, ligemeget
i hvilken skikkelse eller paa hvad sted naar, kun paa et, hvor der er fare
for livet, da jeg ikke kjender til frygt for døden, tvertimod søger den, især
paa denne opflammende maade. Jeg er stærk, og udholdende, besider den
største ligegyldighed, for alle legemlige beqvemmeligheder. Har jeg min arm
tU hovedpude, et stykke rugbrød, et kruss melk, øl, eller, jeg kan ogsaa godt
nøies med vand, til at stille sult og tørst, da er jeg tilfreds. Mit navn er
overflødigt her, thi bøier de deres, nu, næsten almægtige villie, samtykkende til
min bøn, og nævner tid, og sted hvor jeg k tale med dem ene, da er det
tidlig nok at sige del, bliver derimod et afslag mig tildeel, som jeg saa nødig
vil have, var det jo kun sagt, for at de, naar de fik bedre tid kunde spotte
derover, da de ikke havde forstaaet mine følelser, i begge tUfælde beder jeg
at overbringeren af dette, som de ikke maa sætte i nogensomhelst forlegenhed,
for hvad han gjør af hengivenhed for mig, maa modtage skriftlig svar, hvor
uforskammet tænker de, men læsningen af disse linier, og et ja, eller nei fra
deres pen, kan kun optage fem minutter af deres tid, og det er saa lille en
deel af dagen, for en mand af deres store virksomhed, at de, hvor kosbar den
end er, vil offre den, for et medmenneskes beroligelse —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
