Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent J. Lange: Et Par Optegnelser fra Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Figurer. Han stirrer ufravendt paa Professoren med et Udtryk af
den reneste Beundring.
De tre andre høre ikke efter. Han, som staar bag ved,
længst til højre, ser til Siden ud imod Billedets Beskuere — eller
mod de øvrige Tilhørere —; i Haanden holder han en Liste med
Tilhørernes Navne og synes at efterse deres Tilstedeværelse i
Overensstemmelse med denne Liste. Det er ellers et udmærket
skønt Hoved. Allerbagest har én rejst sig op, dog ikke for bedre
at kunne se, hvad der demonstreres, men for at se over til den
modsatte Side af Auditoriet. Endelig er des værre den
aller-forreste kun en daarlig Tilhører: han er slet ikke med, men
vender sig om, lige som om han hørte nogen gaa med Døren til
den anden Side. Hovedet er tomt og indholdsløst i Udtrykket,
tilmed mislykket • i Tegningen. Her har den afmalede Persons
Krav paa at faa sit Portræt med været lidt i Strid med hans
Forhold til Situationen; ti hvis den skulde have været rigtig
udtrykt, vilde man se hans Hoved lidt fra Nakken. Det er desuden
et konventionelt Træk, at en af de forreste Figurer saaledes skal
se ud imod Beskueren.
Naar man i Trippenhuijs i Amsterdam staar imellem
Rembrandts »Nattevagt« og van der Heists store »Banket«, er
Modsætningen mellem de to Billeders maleriske Behandling slaaende
og udtaler sig konsekvent i alle Henseender. Men hvis det i
Stedet for »Nattevagten« var dette Anatomibillede, som hængte
lige over for van der Heists Banket, vilde man ikke føle nær saa
stærk Modsætning, tvært imod i mange Henseender
Overensstemmelse. Saaledes som f. Eks. Prof. Tulps Hoved og Figur er
malet, ligner det i Grunden mere Stilen i v. der Heists Portræter
end i Rembrandts egne senere. Muligvis har v. der Helst i et
saadant Hoved set sit eget Ideal af malerisk Behandling. Ved
det Udviklingstrin, soin Rembrandt her, i Anatomibillodet, har
opnaaet, har han allerede ført meget af den hollandske Kunst et
væsentligt Trin opad: de andre ere da bievne staaende her og
have lige saa lidt kunnet som villet følge den store Fører til hans
senere dristige Eksperimenter i Retning af den maleriske Magi.
Foredraget i Anatomibilledet er sammensmeltet, delikat, kælende
for de objektive Ting og respekterende Enkeltheder, en Gang
imellem endog de enkelte Haar paa Issen og i Skægget; det er
jævnt og glat og viser ingenlunde disse Bjærge af tykt paalagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
