- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
429

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Billedhugger Stephan Sinding: Livslede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han standsede, tog Hatten af og lod dem drage forbi.
Saa vendte han om og fulgte efter i Afstand for ikke at
forstyrre dem bag Kisten. Det interesserede ham næsten, han vilde
»se Stemningen«, som Malerne kalder det, var oplagt til at følge
Lig, især sligt et Lig og om Natten.

Det gik Skridt for Skridt, ned Grottebakken, Teatergaden
op, forbi Trefoldighedskirken op mod Kristkirkegaard.

Vejen var lang, men han fulgte med. Den skranglende
Lyd af Arbejdskærren paa den haardfrosne Jord i de stille, øde
Gader i Maaneskinnet, det mørke Optog foran ham, det hele
passede for ham, virkede paa en Maade dulmende paa ham, men
egentlig var det mest den skarpe, skranglende Lyd af
Vognhjulene i Stilheden rundt om, som trak ham efter sig rent
instinktivt.

Oppe ved Kirkegaardsporten stod en Mand med en Løgt.
Saa kom to andre, tog Kisten af Kærren og bar den ind paa
Kirkegaarden. Han fulgte efter, stillede sig i Afstand og saa
dem sænke Kisten i Graven. Alt efter Christian Quint.


Da saa det var gjort, saa gik de to Mænd, som havde fulgt
bag efter Kisten, og de andre gik, og han gik med, og
Kirkegaardsporten blev lukket. Han blev staaende en Stund uden
for, saa’ tilbage ind paa Kirkegaarden, som laa der stille og
fredelig i Maaneskinnet, hen paa den friske Grav, hvor
Selvmorderen hvilede, saa sukkede han sløvt og slæbte sig
hjemover igen.

Det begyndte at lysne, da han endelig udmattet naaede
frem til sin Bolig. Ude i Gaden foran hans Hus stod en Del
Arbejdere og grov i en Grøft, de havde holdt paa med det
Arbejde nu flere Dage og Nætter i Træk. Han standsede og saa
paa dem, skammede sig, som han stod der i Kjole og hvidt
Halstørklæde, forsviret og væmmelig lige over for de flittige
Arbejdere. Han satte sig ned paa Trappen foran sin Gadedør.
Arbejderne saa paa ham, sagde ingenting, arbejdede videre. Paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free