- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
430

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Billedhugger Stephan Sinding: Livslede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den opkastede Jord ved Grøftekanten havde en af dem sat sig
og var sovnet ind. Kun den, som selv har arbejdet sine
mødige Nætter igennem, ved, hvorledes det er, naar man
dødstræt sætter sig ned saadan et Øjeblik og hviler, kæmper med
Søvnen, giver efter en Stund, bare gad kunne sove rigtig ind et
lidet Øjeblik. Manden i det hvide Slips kendte til det, han havde
prøvet det mangen en Nat i tidligere Dage. Som han sad der
nu, var han nær selv faldet i Søvn. Endelig tog han sig
sammen, tog Nøglen frem, aabnede og gik op paa sit Værelse. Han
kastede sig i en Lænestol og tændte en Cigar.

Det blev lysere og lysere. En Arbejdsvogn kørte larmende
forbi, et enkelt Menneske kom nu og da gaaende med hurtige
Skridt, som klang i Gaden, stadig hørte han den dumpe Lyd af
Jordarbejdernes Hakker. Pludseligt holdt den op, og saa
begyndte de at synge dernede:

»Haa, let paa’en, aahaa hej!« — En tung Sten at lette,
alle tog i, og én sang. — »Haa, let paa’en, aahaa hej!«
Stenbrydernes Opsang, Arbejdernes gamle, trætte Trællesang,
Sisyfussangen, den endeløse, ensformige; triste Toner, trættende at høre.
Slig havde han nu hørt dem slæbe den samme Sang dernede Dage
i Træk, altid det samme, »let paa’en, aahaa hej!« den sidste
Stavelse i Strofen bare som en Stønnen, saa om igen, om igen,
grænseløst melankolsk.

»Hvad Fanden de Folk stræver slig for?« sagde han sint
til sig selv.

Han rejste sig, gik hen og aabnede en Skuffe i sit
Skrivebord, tog frem et Portræt og saa længe paa det. Der gik et
Øjeblik en Trækning over hans Ansigt som af en fysisk Smerte,
saa et Udtryk af Væmmelse.

Han satte sig igen. Cigaren var gaaet ud for ham, han
rev en Fyrstikke af for at tænde den igen, men satte i Stedet
Portrætet ind i Flammen, tændte Cigaren ved det, holdt det i
det ene Hjørne og lod det brænde, indtil Flammen sved ham
paa Fingerspidserne, saa kastede han det fra sig og satte Foden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free