- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
433

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr phil. E. Brandes: Det kongelige Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ligeledes indeholder Hr. Abrahams’ Overtagelse af Folketeatret
Løfter. Dette Teater har i lang Tid holdt sig klar af
enhver literær Stræben; nu vil det blive ledet af en Mand, der
selv besidder kunstnerisk Sans. Vi faar nu se, hvad de Herrer
vil og kan udrette. Men paa Forhaand bør man indrømme deres
Opgaves Vanskelighed, da det kongelige Teaters Monopol for
Øjeblikket ene og alene har den Betydning at lægge Hindringer i
Vejen for Privatteatrene. Jeg sætter saaledes det ikke-utænkelige,
at disses Direktører havde Lyst til at fejre Holbergs
Tohundredaars-fødselsdag. Det var dog ikke urimeligt, om alle københavnske
Scener bidrog efler Ævne til at forherlige den Mand, der har
skabt dansk Drama og dansk Skuespilkunst til Trods for et tysk
Hof, en bornert højere Dannelse og en uvidende Middelstand.
Dette er efter den nuværende Lovgivning simpelthen umuligt. Det
kgl. Teater har ene og alene Lov at spille Holberg — ellers
ingen, og da det til daglig Brug benytter sig med stor
Beskedenhed af denne Ret og da Festopførelserne ikke vil kunne
overværes af særdeles mange, bliver Resultatet, at det store Publikum,
for hvilket Holberg skrev, lige saa lidt ved denne Lejlighed som
tidligere faar hans Stykker at se.

Hvad vilde Holberg sige til dette, om han kunde staa op
af sin Grav? Han, som vilde tvinge de københavnske Borgere
til en hjemlig Kunstnydelse, vilde han forstaa vore Dages
mærkelige Teaterforhold? Det er næsten staaende Mode her hjemme at
ivre mod fransk Frivolitet, mod den Smitte — tror jeg det
hedder — som fransk Literatur udbreder. Det har været saa alle
Dage: P. A. Heiberg og Rahbek have maattet høre ondt for deres
Gallicisme — saa skiftede Tiderne og Baggesen blev den romanske
Antikrist, saa fremstod atter Johan Ludvig Heiberg som en fransk
Vaudeville-Forfører, saa ansaas Tscherning og de første
nationalliberale Politikere for Boulevard-Revolutionsmænd, der vilde bygge
samfundsopløsende Barrikader i vore smaa fredelige Gyder:
bestandig den samme taabelige Beskyldning for Mangel paa Danskhed.
Den kan imidlertid afvekslende antage en mere godtroende eller mere
lumpen Karakter og beror i første Fald paa Misforstaaelse af
Forholdet mellem kunstnerisk Paavirkning og national Literatur. Hvad
vilde Holberg sagt, om man havde bebrejdet ham, at han havde
studeret Moliére og Italienerne for at skrive Ben politiske Kandestøber
og Maskeraden? Vi véd det hændelsesvis. Det var hans
Stolthed, at han kunde saa’ Frøkorn fra den fremmede Kultur i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free