- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
434

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr phil. E. Brandes: Det kongelige Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dansk Jordbund. Og han udtalte aabenlyst, hvorfra han havde
hentet dem:

»Og dette maa jeg tilstaa, at alt det’, jeg véd, har jeg
franske Bøger at takke for; ti af deres Læsning har jeg faaet min
Smag i Tide dannet; ti saasom der er intet der er mere frit end
de Franskes Sæder, saa er der intet mindre affekteret end de
Franskes Skrifter.«

Naar man angriber Forfattere for at lade sig paavirke af
Verdensliteraturen, saa kunne disse trøstig pege op imod Holberg
som den, der først har begaaet denne slemme Forbrydelse. Og
ellers kunde man maaske slaa sig til Taals med den Tanke, at
danskfødte Skribenter ere knyttede til dansk Sprog og Aand med
usønderbrydelige og fintfølsomme Traade. Men en særegen
Snurrighed er det værd at paapege. Imedens man ivrer imod baade
Fransk og Tysk, er der ingen Stemme som hæver sig imod en
Teaterordning, efter hvilken alle Hovedstadens Teatre, undtagen
ét, ere henviste paa franske og tyske Oversættelser. Det kgl.
Teaters Arkiv raader for hele den danske dramatiske Literatur —
alt strømmer derind, og meget sparsomt flyder noget derfra. Og
der forlanges oven i Købet Tak, naar man en Gang imellem
aabner for Ventilen og lader noget af den til ingen Nytte
opsparede Kraft strømme ud. Saaledes var i Vinter Bladene fulde
af officiøse Meddelelser om Teaterchefens Liberalitet, der havde
tilladt et herværende Teater at opføre Kærlighed uden Strømper,
hvilket det kgl. Teater for over hundrede Aar siden erhvervede
af Wessel for nogle faa Kroner og siden da har betragtet som
sin udelukkende Ejendom. Og hvis det saa endda spillede Stykket!
Men dette har faktisk ikke været opført siden 1847 — altsaa ikke
i 37 Aar, skønt denne Periode indesluttede Hundredaarsdagen for
dets første Opførelse, hvilken man naturligvis ikke faldt paa at
fejre. Man gemmer det trofast nede i Arkivet, for at ingen
dødelig af den nuværende Generation skal faa det at se, og naar man
en Gang yder Digteren den naturmæssige Ret, han har til at faa
sit Stykke opført, naar man ikke berøver vor Skuespilkunst
fuldstændigt et klassisk Mesterværk, naar man overlader et *
Privatteater den Ære at spille Wessel — ja, saa kræver dette en Tak
til Teaterchefens Liberalitet! Disse Forhold ere saa bagvendte, at
man skulde tro blot en let Paavisning af deres Forkerthed kunde
forandre dem — alligevel vil det muligvis tage lang Tid endnu,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free