- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
439

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr phil. E. Brandes: Det kongelige Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dale som Forkastelsen af Fru Edgrens Skuespil Sancle Kvinder,
hvilket end ikke blev antageligt med Hostrups Navn til Garanti.

Til den samtidige Literatur udenfor Skandinavien har man
naturligvis ikke taget større Hensyn. Indtil Halvtredserne levede
vi her hjemme af Scribe, og skønt hans Digterværd var tarvelig
nok, saa fulgte vi dog heri kun en Retning, der beherskede alle
Evropas Scener. Men da Heiberg blev Teaterchef, slog han fast,
at der intet fandtes udover Scribe. Som han havde forkætret
Victor Hugo, saaledes forholdt han sig fornemt vragende over for
Kejserdømmets bedste Digtning. Senere hen har vi vel i Ny og
Næ faaet opført et Stykke af Dumas, Augier og Sardou, men ikke
i rette Tid, aldrig i det Øjeblik, hvor et nyt Skuespil var blevet
en fremskudt Grænsepæl mellem Digtning og Virkelighed. Her hjemme
ville man altid hellere rykke Pælene tilbage. Hvad har man
opført af Dumas? Hans maaske allersvageste Arbejde den
Fremmede, som alligevel gav Hr. E. Poulsen Lejlighed til en fortrinlig
Præstation — og ellers intet. Hvad af Sardou? Kun Ferréol —
en efter gammel Mønster sammenlavet Kriminalhistorie; derimod
intet af de store virkningsfulde og dygtige Karakterstykker som
Gamle Ungkarle eller Maison neure. Augier er lidt rigere
repræsenteret med et Par af hans Ungdomsstykker, med Gabrielle oversat
paa Prosa (!) med hans svage Alderdomsarbejde Familien
Four-chambault og endelig med Giboyers Søn — tyve Aar for sent.
Og meget, meget for silde kom ogsaa i denne Sæson Ruy Blas:
Michael Wiehe, Fru Heiberg, Phister havde forstaaet den franske
Romantik, medens alle Hr. Zangenbergs Anstrængelser ikke
hævede Lakajen op til Tronen, hvor Fru Eckardt sad stiv og
fremmed for Digtningens Lidenskab. Vil man nu spille franske
Dramer, maa man søge de mest moderne Stykker, som Zolas
Thértee Raquin eller Henri Becques Ravnene — det andet er ingen
Nytte længer til; det norske Drama er gaaet frem i saadanne
Kæmpespring, at tyveaarsgamle franske Stykker føles forældede ved
Siden af hine.

Dette er da den rent ideelle Grund til vor Skuespilkunsts
Forfald: vi mangle et moderne dansk Drama, og man har ikke
søgt at erstatte, hvad man kunde, igennem en stadig Følgen med
i det bedste fremmede. Jeg lægger dog meget mindre Vægt paa
det sidste Moment, for Oversættelser, om de end ere nok saa
gode, skabe aldrig en tiende Del saa megen dramatisk Ævne som
et indfødt Kunstværk. Skuespillerne forstaa det ikke. Vi have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free