Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr phil. E. Brandes: Det kongelige Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogle Gange for at vise sin virtuosmæssige Behandling af
Titelrollen. Hamlet er omtalt oven for, og hermed er Sæsonens Arbejde
gennemgaaet.
Tager denne Opregning sig allerede mager ud, bliver dog
Resultatet endnu tarveligere for de to andre Kunstarter, som Teatret
dyrker. Den store kostbare Opera har i alt formaaet at bringe to
nye Akter (Spanske Studenter) paa Benene i hele den forløbne
Sæson, og hvad de gamle Sager angaar, tør man roligt paastaa,
at Triumfer ere ikke her bievne fejrede. Det er ingen ublandet
Nydelse at høre Figaros Bryllup paa vort Teater — det skorter
baade paa Sang og Spil. Man vil ogsaa sjældent overvære noget
saa provindsagtigt som Opførelsen af Fra Diavolo, hvor
Røverhelten er lidet troværdig som Marquis, Zerline hverken er skælmsk
eller koket og den skønne Englænderinde kun vilde bedaares af denne
Fra Diavolo. Vi have faaet en ny og udmærket Kapelmester,
vi have et rutineret Orkester — men der er Dyrtid baade paa
Sangere og Sangerinder.
Værre endnu staar det med Balletten, hvor man ikke har
præsteret et eneste nyt Arbejde trods det store Personale, den
udkræver. De alt for kendte, skønt meget smukke Balletter —
uddansede som gamle Balskønheder — trækkes stadig over Gulvet.
Det er Synd imod Boumonvilles Arbejder, idet Publikum paa den
Maade taber sin Sympati for deres virkelige Poesi. Og hvis man
saa endda havde udstyret dem smagfuldt og rigt! Men tvært
imod: Kostumerne ere hæslige og Dekorationerne lappede
sammen, og indenfor denne Ramme hoppe saa endel Mandfolk
omkring, mange Børn og ældre Damer og nogle unge Kvinder.
Ligesom ved Skuespillet findes her et Par dygtige Kunstnere,
omgivne af én stor Middelmaadighed. Det hele er en Ynk: Opera
og Ballet lige hensygnende og faldefærdige.
Og her ere vi naaede til vort Teaters Grundskade. De tre
Kunstarter ødelægge gensidigt hinanden som tre nærplantede
Vækster, der berøve hinanden Luft og Sol. Ingen af dem vinder
frem og faar sin fornødne Pleje, fordi der hverken er Tid eller
Plads til alle. Og denne Strid mellem Skuespillet og Operaen er
over hundrede Aar gammel; siden 1750 har vort arme
Nationaldrama kæmpet imod snart italiensk Opera seria snart franske
Syngestykker, har været undertrykket af Direktører, der var
Komponister, hundset af Teaterchefer, som havde Primadonnaen til
Maitresse, forsømt af Dilettanter, der fordrede Sangstemme som første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
