- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
443

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr phil. E. Brandes: Det kongelige Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Betingelse af enhver Skuespiller. Hvad var Vaudevillen andet end
et Kompromis mellem Skuespil og Opera, og hvad er Elverhøj
andet end en storartet Festvaudeville, med hvilken den smidige
og kloge Heiberg vandt Hoffet for sin Yndlingsgenre? Der blev
ingen Fred for Skuespillet: alle dets store Fremstillere maatte
gøre Operatjæneste. Ja, lige til vore Dage finder dette Sted, vi
have endnu set vor første Karakterskuespiller udmærke sig i
Heltevaudevillen Bertran de Bom og derfra var Springet kun
ringe til en Operarolle j Drot og Marsk. Og medens saaledes
Vaudeville og Opera trængte paa fra den ene Side, pressede
Balletten af al Ævne fra den anden: den gav vore Skuespillerinders
Opdragelse en ensformig Overkridten og fordærvede deres Natur
med Dansestillinger, og den fordrede og fik vore Skuespillere
anvendt i de store Pantomimer. Hvorledes skulde vor Skuespilkunst
frelse sig ud, klemt mellem Skjolde som den var? Og man
mærke, hvorledes Tilstanden maatte forværre sig efter 1850, da
Privatteatrenes Konkurrence opstod: nu fordredes netop enhver
Anstrængelse for at skabe en kraftig Kunst, men hvor kunde man
faa Publikums Smag oplært, naar den stadig dreves ud af dens
sunde Bane ved Opera, Vaudeville og Ballet? Hvad er Følgen
bleven ? Øhlenschlæger kan slet ikke spilles og Holberg kun halvt,
og den ægte fremmede Poesi tør man ikke byde et Publikum, der
er forvænt med Opera og Ballet, og hvis Gane kun taaler
farce-agtige Lystspil eller gode gamle Vaudeviller som Elverhøj.

Heri ligger naturligvis ingen som helst Animositet mod
Opera og Ballet. Tvært imod, hvem vil ikke gærne høre smuk
Musik godt sunget eller se yndefulde Danse? Men Skuespillet er
det vigtige, det hvorpaa det kommer an. Først vil vi høre Tidens
bevægende Tanker udtalte i vort Modersmaal — lad dem saa
synge og danse bag efter! Med Sang og Dans opdrager man ingen
Nation; Skuespillet derimod er en Højdemaaler for vor Dannelse.

Og saa findes der endog det underlige tragi-komiske
Forhold, at det er Skuespillet, som maa bære de to andre
Kunstarter. Ingen af dem betaler sig, ingen af dem skaffer saa stor
Indtægt som den fælles Fjende. Da dette maaske er mange
ubekendt, skal jeg anføre nogle talende Tal fra de officielle
Beretninger:

I de to sidste Sæsoner var Gennemsnitsindtægten pr. Aften
saaledes fordelt:

29*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free