- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
448

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kontorchef M. Rubin: Moralstatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Disse Forfatterens Ord afvise jo paa en ærlig og kraftig
Maade mulige Beskyldninger for, at han skulde have misbrugt
Statistiken, grupperet Tallene til Brug for sine etiske Formaal.
Men det faar ikke hjælpe. Det hele, man faar ud af Forordet,
er, at Forf. er i god Tro, og at han anser det for muligt at
skrive en statistisk Socialetik, saaledes at Statistiken i dette Værk
kan benyttes som fuldgyldig, videnskabelig Statistik. Men saa
længe et Værk som det foreliggende af det store Flertal af dem,
der benytte det, ikke tages i Hænde med al den Varsomhed, som
dets Titel, selve dets undskyldende Forord og dets moraliserende
Fremstillingsmaade paa Forhaand nødvendiggør, saa længe Værket
betragtes og benyttes som »Moralstatistik«, saaledes at
Grupperingen af de enkelte Data og Betragtningerne over disse anses
som det sidste Ord, den statistiske Videnskab ved hensynsløs
Forskning og saa fordomsfri Betragtning som mulig for Tiden
har at sige om disse Ting — saa længe maa man protestere
over for denne Sammenblanding af en Lærebog i konfessionel
Moral og en videnskabelig Statistik. Det er godt nok med denne
Bekendelse om, ikke at være gaaet forudsætningsløs til Arbejdet,
men det havde været bedre — for Statistiken — om Forf. med
Sandhed kunde have udtalt, at de Forudsætninger om Tingenes
Sammenhæng, om Verden som den er, og som den burde være,
som han medbragte ved Paabegyndelsen af sit Værk, dem havde
han i saa høj Grad som muligt søgt at løsrive sig fra under sit
Arbejde. Det havde været bedre, om han havde anerkendt, at
netop fordi Moralstatistiken ved sin Omhandling af de sociale
Forhold saa let fører sine Dyrkere paa Afveje, saa let bringer
dem til at skrive Tendensstatistik, netop derfor maa man ikke
gaa til Værket med opskrevne Faciter. Naar en Arbejder vil
give en statistisk Fremstilling af Arbejderforholdene, da kan det
ikke nytte, at han i sit Forord meddeler, at han er gaaet ud fra
den socialistiske Anskuelse om, hvorledes Arbejdets Ordning burde
være, skrevet Bogen med denne Forudsætning for Øje, været
glad ved, naar Tallene viste, at hans Forudsætning var rigtig, at
kun hans System var det gode, og ethvert andet førte lil Ulykke
— og det er ikke hans Skyld, at Tallene viste dette overalt —,
men at han paa ingen Maade har gjort Vold paa Tallene,
eftersom det ikke er hans Sag at bringe fremmed Ild til sine Ideers
Altre. Den Statistik, han paa denne Maade har udarbejdet, kan
indeholde mange fortræffelige Oplysninger og interessante Ting,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free