- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
450

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kontorchef M. Rubin: Moralstatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mende godtgjort, hvordan de menneskelige Forhold, hvor de forme
sig godt og lykkeligt, have taget deres Udgangspunkt i den Moral,
der er Forfatterens og Læserens, men hvor de forme sig uheldigt,
have forsyndet sig mod denne Moral. Men lige saa vist er det,
at for en Statistiker bevirker denne stadige lykkelige Paavisning
af, at Tallene netop ere, som de burde være til de paagældende
Øjemed, en dyb Mistænksomhed mod alle saadanne Tal, der ikke
ere meddelte umiddelbart (uberegnede, ugrupperede). Det er
Bogens store Samling officielle Data, positive Meddelelser, der giver
den Værd for Statistikeren, i saa Henseende kan Værket hyppigt
benyttes leksikalsk; den øvrige Del af Bogen er ham imod som
en betydelig Forfatters, sikkert ubevidste, Misbrug af Videnskaben.

Det Oettingen vil opnaa ved at sammenslynge Etiken
med Statistiken er to Ting. For det første vil han vise, at
de store Tal aabenbare Forsynets Styrelse derigennem , at
Millioner af Enkeltviljers frivillige Handlinger samle sig til
faste Former og som Helhed styres af Normer og Love,
Love for Gennemsnitstilstanden og Love for Afvigelserne, der i
stadig Opvejning af hverandre stedse paa ny skabe Niveauet og
derefter atter Bølgegangen, saaledes at altsaa den enkelte bidrager
til Fuldbyrdelsen af disse Love som Led af Helheden, uden at
derfor den enkelte som saadan er bunden i sin Handling og
derfor skulde kunne fritages for sit Ansvar. Ved denne Anskuelse
gør Oettingen Front dels imod de Teorier, der stille den enkelte
uafhængigt af generelle Samfundslove, dels imod de Teorier, der,
med Henvisning til den Lovmæssighed i Livsfænomenerne, som
fremlyser af Tallene, nægter den enkeltes Ævne til at handle frit
og derved tillige fjærner hans personlige Ansvar. Oettingen vil
dernæst vise, at de Sædelærens Love, som man ad anden Vej er
naaet til, støttes af Tallene paa dobbelt Maade, dels direkte, ved
at Tallene vise, at Menneskeheden i sin Sammensætning — efter
Køn, Alder osv. — er indrettet paa at fuldbyrde disse Love og
ingen andre, dels indirekte, ved at Tallene godtgøre, hvilke
Forstyrrelser og Ulykker, der følge med at fravige disse
Sædelighedens Love. Det er dette sidste — Paavisningen af den positive
Morals Sammenhæng med Tallene — som danner Bogens Hoved-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free