Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kontorchef M. Rubin: Moralstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
holdene i de civiliserede Stater til Jordens Befolkning som Helhed.
Selve den anførte Tabel benytter nu Oettingen til at godtgøre, at
Differensen imellem de to Køn er mindst i den voksne Alder,
fraregnet de senile Aldersklasser, at den i Særdeleshed er ringe i
Alderen 15—20 Aar, og at vi, naar vi regne Ægteskabsalderens
Grænser til 20 og 50, i de mellemliggende Aldersklasser finde
100 Mænd i Evropa for hver 103—104 Kvinder, hvilke 3—4 pCt.
derfor, afset fra alle øvrige Omstændigheder, maa forblive ugifte
»og hellige sig til Diakonissehvervet eller en anden ædel
jomfruelig Beskæftigelse«.
Der er, efter min Anskuelse, i hele denne Betragtning kun
det ene simple Faktum rigtigt, at dersom man havde samtlige
Evropas Ægteskabsmuligheder al begge Køn samlede paa én stor
Fælled, og dersom man, ligesom de preussiske Konger med deres
Grenaderer, kunde og vilde parre dem to og to, saa vilde der
kun blive 3—4 pCt. Kvinder tilovers, som da kunde blive
Diakonisser, hvis de syntes om denne Beskæftigelse. Med andre Ord:
Forholdene, som de nu vise sig for os i Evropa — i Amerika er
der paa Grund af den stærke Indvandring et mandligt Overskud,
og om Forholdene udenfor de civiliserede Stater vide vi intet
paa-lideligt i denne Retning — tyde paa, at der for Menneskene
ligesom for forskellige Klasser af Dyre- og Planteverdenen kun er
gjort ringe Forskel i Henseende til Talrigheden af de to Køn, som
ere nødvendige for hinanden ved Forplantningen (se Anm. 2).
Den ligelige Fordeling af de to Køn har imidlertid intet
særligt med det monogamiske Ægteskab at gøre. For det første
ikke, fordi det Faktum, at der er lige mange Mænd og
Kvinder, højst vilde betyde, at én Mand i en vis Tid kun kunde
være i Besiddelse af én Kvinde og vice versa, men paa ingen
Maade udelukker, at de begge to otte Dage efter kunde skifte
Mager, hvad der efler Oettingens Mening visselig ikke er noget
Ægteskab. For det andet ikke, fordi det lige store Antal Mænd
og Kvinder kun giver en Mulighed for Ægteskab, men der jo
ingen Naturlov er for, at den Attraktion imellem Manden og
Kvinden, som man hidtil har anset for den mest eller den eneste
etiske Basis for Ægteskabet, og som selvfølgelig Oettingen ogsaa
holder paa, netop overalt skulde føre de rette i hinandens Arme,
og hvad skulde saa de tiloversblevne gøre?
Men dertil kommer, at, statistisk set, er den hele
Gruppering af Tallene lidet oplysende. Som man nemlig vil se af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
