- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
456

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kontorchef M. Rubin: Moralstatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tabellen, er netop de Aldersklasser, i hvilke Ægteskaberne i
Ev-ropa hyppigst indgaaes, Aldersklasserne 20—25 og 25—30 Aar,
de Aargange, hvor Kvindekønnet er forholdsvis talrigere
repræ-senlerel end i nogen anden Aldersklasse lige fra Fødselen indtil
det 50de Aar, hvad der allerede beviser det negative, at Naturen
ikke er saa retlinet som Filosofernes Tankegang og ikke altid er
saa venskabelig at passe ordentlig ind i de Skruer og Hængsler,
man har lavet i Stand til den. End videre vil man let blive
opmærksom paa, at det i Grunden ikke er de ligeartede
Aldersklasser, hvor Kønnenes lige Talrighed er af Interesse, men stedse
den højere Aldersklasse for Mændene, sammenlignet med den
lavere for Kvinderne. Og endelig er denne Sæk, der kastes over
Hovedet paa et saa vældigt Antal Mænd og Kvinder i Evropa,
for at faa de lige store Tal ud, ganske vist en rummelig Ting,
men den betager én Synet af det, der netop er af Interesse:
Differenserne imellem de forskellige Folkeslag.

Det er nemlig en statistisk Regel, der ikke er ilde at holde
sig i Minde, at dersom man kan paavise den Lov, man har
udfundet af de store Tal — sammensatte af alle Talgrupper —
ogsaa ved de enkelte Grupper, saa bestyrker dette i høj Grad
Lovens Almengyldighed, men dersom man ikke kan dette, og man
paa den anden Side ikke opererer med alle de Tilfælde (Individer),
som Loven vil give et Udtryk for (in casu har man jo kun at
gøre med omtr. en Tiendedel af Jordens Beboere), saa svækker
dette Interessen for det fundne Udtryk eller kan endog gøre det
upaalideligt. Og nu er Tilfældet dette, at det kun er nogle Stater,
om end de fleste, hvor der er flere Kvinder end Mænd, men
andre, hvor det modsatte finder Sted. Oettingen oplyser selv, at
for den giftefærdige Alders Vedkommende træffer man mandligt
Overskud i Belgien, Hannover og til Dels Frankrig og Portugal,
og for hele Befolkningens Vedkommende finder man Overskud i
Amerika, Holsten, Sardinien, Parma, Toscaua, Kirkestaten
(Beregningen er fra før I860) og Grækenland. For Amerikas
Vedkommende skyldes dette Forhold, som nævnt, Indvandringen af
Mænd, for Holstens Vedkommende antages Udvandringen af
Kvinder som Tyende til Hamborg at være medvirkende. Men alle
disse Staters Overskud af Mænd, særlig i den giftefærdige Alder,
og, som Følge deraf, de resterende Staters end større Overskud
af Kvinder, forstyrrer dette ikke Beregningen? De Stater, som
faa en stor Mængde Kvinder tilovers, skulle de eksportere deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free