- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
458

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kontorchef M. Rubin: Moralstatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

a. I., som synes at være et Stof, der svæver over Vandene i den
største Ubestemmelighed, og der ligesom Flogiston eller Æther er
en højst nødvendig Ting til Forstaaelse af den hele
Samfundsorden, men som er. meget vanskelig at blive klog paa. (Jfr. om
den internationale Statistik v. Inama-Sternegg, hvis Anskuelser i
det væsentlige svarer til det her udtalte, i Jahrb. f.
National-oekonomie u. Statistik, XLI, Pag. 515 fif).

Forholdet er altsaa dette, at selv om der var netop lige
mange Mænd og Kvinder i Evropa i den Alder, hvor Individerne
gifte sig, vilde dette kun give en formel Mulighed for monogamisk
Ægteskab, men intet mere, fordi, som paavist, hverken
Kærlighedsmomentet eller Troskabsmomentet, de to konstituerende Momenter
for det monogamiske Ægteskab, kunne stilles i direkte
Forbindelse med en saadan Fordeling af Kønnene. Men dernæst er
ogsaa den opstillede Lighed i de to Køns Talrighed for saa vidt
kun formel, som der intet Hensyn er taget til, at i nogle Lande
have Mændene Overvægt over Kvinderne, i andre Kvinderne en
saa meget større Overvægt over Mændene, og at det kun er ved
Sammenlægningen af Tallene, at der sker en tilnærmelsesvis
Udjævning. Vil man derfor se bort fra de oven for anførte
konstituerende Momenter for det monogamiske Ægteskab og kun
holde sig til Individantallet i de to Køns giftefærdige
Aldersklasser, da maatle man begynde med de Undersøgelser, der ere
foretagne om disse Forhold hos Naturfolkene, søge godtgjort,
hvorledes Forholdet mellem de to Køn er i Naturtilstanden, og
hvorledes det her paavirker det kønslige Samliv. Man maatte
end videre søge fremdraget, hvorledes Forholdet stiller sig i de
polygamiske Stater, om Polygamiet her muligvis skulde være en
Følge af en meget betydelig Overvægt i Kvindetallet, eller om det
fremkalder en saadan Overvægt, eller om der, hvad de fleste
synes at antage, er omtrent samme Forhold mellem Mænd og
Kvinder i disse Stater, som i de monogamiske, og at som Følge
deraf Polygamiet i de velhavende Kredse af Befolkningen skaber
en stor Mangel paa Kvinder i Befolkningens øvrige Lag. Vil
man endelig nøjes med at undersøge Forholdene i Evropa alene,
da ligger det nær, netop ikke at holde sig til Gennemsnitstallene,
men for hvert enkelt Lands Vedkommende at faa undersøgt, om
der er noget Forhold mellem de to Køns Fordeling i dette Land
og det kønslige Samliv, særlig saaledes, at der skulde findes de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free