- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
465

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kontorchef M. Rubin: Moralstatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Halvdannelse, anerkendes som saadan, har vi saa bevist noget?
Er det noget Under, at des flere af Befolkningen, der kan læse
og skrive, des flere Forbrydere ville ogsaa være i Stand til disse
Idrætter? Ligger det ikke nær at se, at der her er opstillet den
umuligste, den mest forvirrende Slutning, en Statistiker overhovedet
kan gøre sig skyldig i? Det er sandt, at der har været Tider,
hvor man med Sorg har udtalt og godtgjort, at Snedkeriet eller
Skrædderiet i visse Egne blev et stadig mere dødbringende
Erhverv, efterdi man fandt flere og flere Snedkere eller Skræddere
paa Dødsattesterne og glemte at faa undersøgt, om det ikke laa
i, at Snedkerne eller Skrædderne fik et stedse større Overtal
blandt de levende i den paagældende Egn. Men vil maaske
Oettingen ogsaa bevise, at Halvdannelsen ikke blot fører til
Forbrydelse, men ogsaa til Døden? Det vil nemlig være en let Sag
at faa godtgjort, at færre og færre af dem, der dø, hverken have
kunnet læse eller skrive, at flere og flere have kunnet det delvis
— og nu bliver denne ringe og defekte Ævne opført som en
Dødsaarsag, uden hvilken de maaske havde levet! Haaber
Oettingen da mon ikke, at den Dag vil komme, da Tallet paa de
Forbrydere, der hverken kunne læse eller skrive, er aftaget endnu
stærkere, ja, da der ingen saadanne findes, ti man kan dog ikke
vente, at naar alle Nationens Individer kunne læse og skrive, det
at bryde ind i ei Hus eller hugge løs med en Knippel skal kunne
berøve vedkommende Individ hans elementære Kundskaber. Der
er jo dog ingen saa sangvinsk at antage, at Forbrydelserne i et
Land helt ville ophøre den Dag, da enhver kan læse og skrive,
men da maa man ogsaa med Rædsel forudse, at den Dag
kommer, da Procenttallet for de udannede Forbrydere er sunket ned
til 1 eller 2, da Procenltallet paa halvdannede Forbrydere — for
slet ikke at tale om de »godt dannede« — er vokset i en helt
forskrækkelig Grad, og da »Forbandelsen« er lige ved at tynge
os til Jorden. Naar det først er lykkedes Moralstatistiken at
paavise noget saadant, da vil dens »Betydning for Socialetiken« blive
klar for alle Arter af dannede, og da er Stødet til Omdannelse af
den moderne Tid for Alvor givet.

— Det er Undersøgelser som den oven nævnte, der vise,
hvor farligt det er, naar en Forfatter ikke bestræber sig for at
gaa forudsætningsløs lil sit Arbejde. Og det sørgelige ligger ikke
blot i, at slige Undersøgelser skæmme hans Værk og vække
Mistillid til dets Brugelighed, ti for Statistikeren ere disse Uklar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free