- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
468

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kontorchef M. Rubin: Moralstatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ledes af Tallene. Og vidunderlig er i Sandhed den
Regelmæssighed — endog i Henseende til tilsyneladende saa individuelle Forhold
som f. Eks. Aflivelsesmaaden —, der gør sig gældende, men hvis
nærmere Paavisning henhører til Selvmordsstatistiken som saadan,
og som jeg derfor ikke her skal komme ind paa. Man vil
imidlertid indrømme, at for den, der vil udnytte Tallene, suge dem
ud for alt det, man med en god Vilje kan faa ud af dem, er her
en ualmindelig rig Lejlighed, og den er sandelig heller ikke bleven
forsømt hverken af betydelige Mænd eller af dii minores. Ved
den følgende Undersøgelse af Selvmordskapitlet i Oettingens Værk
skal jeg dog, som sagt, ikke fordybe mig i alle de Enkeltheder,
Spørgsmaalet kan give Anledning til, men tvært imod søge, ved
Fremhævelse af de mest nærliggende Tal og Tilsidesættelse af de
mere kunstige Kombinationer, at paavise, hvordan Forfatterens
Mangel paa »Forudsætningsløshed« atter her fører ham til en
Betragtningsmaade, over for hvilken den mere nøgterne Iagttager
staar fremmed og uforstaaende.

Selvmordsstatistiken frembyder for os danske en ganske
særlig Interesse, for det første derved, at der paa dette Omraade
er foretaget et grundlæggende Arbejde af Kayser, et Arbejde,
som dels i og for sig var meget samvittighedsfuldt og dygtigt,
dels har faaet megen Betydning for hele den følgende, ogsaa
fremmede Literatur om dette Spørgsmaal. Ved Siden af denne
rent tekniske og literære Grund til, at dette Spørgsmaal har
Interesse for os kommer imidlertid en anden — og unægtelig
uendelig væsentligere — nemlig den, at Danmark nyder den
tvivlsomme Ære tidligere at have staaet med det forholdsvis
højeste Tal og endnu at høre til de mest fremskredne Nationer i
Retning af Selvmord. Rigtigheden af dette sidste vil ses af
følgende Sammenstilling.

Det gennemsnitlige aarlige Antal Selvmord pr. 1 Million
Indbyggere var i:

1875—79
Irland 17
Finland 33
Slavonien & Kroatien 34
Italien 38
England & Wales . . 69
Norge 71
Belgien 78

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free