- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
475

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kontorchef M. Rubin: Moralstatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Samfundsonde som ved saa mange andre, hvad der sikkert staar
i Forbindelse med, at den Depravation, der paa forskellige andre
Omraader giver sig Udslag i en Hovedstads sociale Liv, ikke har
nogen tilsvarende Betydning over for Selvmordet. Endnu
tydeligere viser Selvmordets ejendommelige Forhold til de almindelige
Morallove og til Udskejelserne fra disse sig, ved at det hyppigst
optræder i den Alder, hvor Lidenskaberne antages at være komne
nogenlunde til Ro. Der finder jo nemlig her det mærkelige Sted,
at Antallet af Selvmordere stiger med hver Aldersklasse lige
indtil det 70de Aar. Som Eksempel skal jeg anføre nedenstaaende
Tabel for Danmark, paa Grundlag af den officielle danske
Statistik (Statistiske Meddelelser, 13de Bind), hvilken Tabel udviser,
hvor mange pr. 100,000 i hver Aldersklasse, der aarlig berøvede
sig selv Livet i Decenniet 1866—75.

Antal Selvmordere f. hver 100,000Indiv. 1866—-75 gnstl. aarlig:

I Aldersklassen: Mandkon. Kvindek. Hele Befolkn.

10-20 Aar 10 6 8

20-30 - 28 12 20

30—40 - 41 13 27

40-50 - 75 17 46

50—60 - 112 27 69

60-70 - 129 27 75

70-80 - 117 32 70

80 Aar og derover. ... 120 46 75

Altsaa en uafbrudt Stigning af Selvmordstendensen! Hos
Mændene er der — efter det 70de Aar — en ringe Tilbagegang, hos
Kvinderne vedbliver Stigningen lige til Slutningen. Det
forekommer mig, at en saadan Tabel — og i denne Henseende ere
Forholdene i hele Evropa ens og have været ensartede, saa langt
Selvmordsstatistiken gaar tilbage — bedre end noget andet vidner
om, at vi over for Selvmordstendensen ikke have med den
moderne Tid, dennes Rørelser eller dens Udskejelser at gøre.
Selvmordet i den høje Alder vidner om Træthed og Livslede, om
Mangel paa fysisk Modstandskraft og om aandelig Sløvhed. Ere
Selvmordstallene hyppigt et Udtryk for Livet i Last og
Forbrydelse, endende i Desparation, ere de det maaske endnu
hyppigere for Livet i Skuffelser og Slid, endende i Mødighed.

31»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free