- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
476

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kontorchef M. Rubin: Moralstatistik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med let Haand glider Oettingen forbi Aldersspørgsmaalet,
hovedsagentlig beskæftigende sig med det Faktum, at medens der
i Sachsen i de 20 Aar 1855—75 aarlig kun var 4 Drenge, der
tog sig af Dage, var der i Femaaret 1875—80 aarlig 10 Drenge,
der berøvede sig selv Livet, og end videre med den Oplysning,
at en stor Del unge Mænd og Kvinder i Rusland tager sig selv
af Dage — et Resultat af den russiske Nihilisme. Men disse
»Blandinger« skal ikke tilsløre det Faktum, som overalt i Verden
og uafbrudt er konstateret, at det er de højere Aldersklasser og
ikke de yngre, der bringe det forholdsvis største Kontingent til
Selvmordstallet. Det er ikke Jean de France, men Jeronimus —
og Jeppe! — der har en særlig Forkærlighed for denne Maade
at kvittere Livet paa.

Der er ingen Anledning til at føre denne Undersøgelse om
Selvmordet videre. De øvrige Synspunkter, fra hvilke
Selvmords-spørgsmaalet kan ses og er behandlet, vil det blive for vidtløftigt
her at komme ind paa, og vilde ikke bringe noget nyt til vor
Betragtning. Det har kun været mit Ønske at godtgøre, at
den direkte Forbindelse mellem Selvmordstallene og Etiken, som
Oettingen vil paavise, ikke findes og ikke kan findes. Det er
ganske vist utvivlsomt, at mangfoldige Individer lage sig af Dage
i yngre eller ældre Alder til Slut paa en Forbryderbane, eller
fordi de, principløse og samvittighedsløse, have givet efter for de
Fristelser, som Tiden sikkert nok byder i rigeligt Maal, og de da
i deres Fortabthed — uden at forsøge nogen Oprejsning — ikke
véd anden Maade at slippe bort paa end ved et Selvmord. Det
er ligeledes utvivlsomt, at en stor Del Selvmordere høre til de
saa kaldte højere Klasser, og at nogle af dem ogsaa skylde
ufordøjet Læsning og »Halvkultur« den Bane, de komme ind paa, og
den Død, de selv berede sig. Den Statistik, der haves om
Selvmordernes Erhverv — ihvor vel man maa være meget varsom med
at benytte den — og den Statistik, der haves om Selvmordernes
Motiver — men som det er endnu farligere at bygge eksakte
Undersøgelser paa —, giver dog Oplysninger og Momenter nok til at
indse de her nævnte Forholds Betydning. Men at skyde disse
Momenter i Forgrunden, gøre Selvmordet til en rent moderne —
og stedse mere moderne — Forbrydelse, lade de egentlige
Selvmordsmotiver være Tidens »nedbrydende« Tendenser o. a. 1., det
kan man kun gøre, naar man ikke mere kan se Skoven for lutter
Træer, d. v. s. ikke mere ser paa de oprindelige, enkelte Tal om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free