- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
480

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Karl Føns: Møllebækken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

markerne og Engene, som den i sine Velmagtsdage sprøjtede det
hvide Skum op ad, og saa luskede den trevent videre, den lange,
solede Vej, som aldrig vilde tage Ende. Det var knap, den gad
aflægge sit sædvanlige Besøg i Ellekrattet, hvor den dog havde
sin bedste Legeplads, og derfra slæbte den sig, som en gammel
aflægs Kaalorm, over Stenene, som den ikke en Gang prøvede
paa at rokke — nej, det var et trist Syn at se Møllebækken nu
tor den, som havde kendt den i de gode Dage. Og den havde
haft gode, lystige Dage i Sommer. Dage hvor den havde drømt
om at vokse til en stor Elv og oversvømme hele Dalen, Dage
hvor Regnen havde skyllet ned, saa det næsten sved i Skummet
inde mellem Træerne, og hvor der oppe fra Fjældene kom
strømmende disse Tusender af fortryllende smaa Aaløb, som alle
jublende styrtede sig i Møllebækken.

Ja de smaa, forviltrede Aaløb, det var noget at tænke
paa, det var værd at længes efter nu, da den ikke havde
Mod og Kraft til det usleste Spring. Den huskede dem, naar de
sladrende begyndte helt oppe i Fjældet, hvor ingen en God
vejrsdag tænkte paa Vand, og saa rislede af Sted, modigere og
modigere, hoppende og dansende til de blev rent ellevilde, sprang
over Stok og Sten som en Flok skrigende Unger, der løb fra
Skole og styrtede sig over artige Smaablomster, som tænkte paa
Fred og ingen Fare og nu pludselig blev ruskede og piskede af

Stilk og Bod og i vild Fart kastede ned ad Fjældet. De hidsige

smaa Fossefald vilde ingen Modstand taale og nøjede sig aldeles
ikke med, at de stilfærdigt bøjede Hovederne. Og saa styrtede
de sig ned ad de bratteste Skraaninger i vildt Overmod,
skummende og brusende i jublende Glæde; det lød som klukkende
Latter, naar de saa fik fat i Smaastenene, som blev rullede og

tumlede mod hinanden, løb med et langt Stykke Vej og til sidst

melankolsk blev liggende tilbage med den sødeste Vuggevise, mens
Bækkene hensynsløst væltede sig af Sted i vilø Dans, som om de
maatte briste af Latter og Vildskab. Naar de saa til sidst naaede
til Møllebækken og med Sprutten og Skummen styrtede sig i den,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free