- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
481

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Karl Føns: Møllebækken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ja saa var der heller ingen Ende paa god Modtagelse. Den gamle
Møllebæk blev ung igen, svingede sig rundt i en hel Malstrøm,
hvirvlede smaa Springvande op og vidste til sidst knap hvad Vej,
den egentlig var i Færd med at løbe. Det var nyt Liv, og for
hver saadan frisk lille Fjældstrøm dansede den af Sted, lettere
og gladere, og kastede store Bolde af blødt, snehvidt Skum
omkring sig, og der kom mange slige Sinaabække, de pæne
Skovveje var oversvømmede af dem, og man kunde ingensteds gaa
tørskoet, saa det var paa Tide, Solen fik Overtaget og alle var
fornøjede dermed undtagen Møllebækken, som for Resten ingen
brød sig om.

Hvorfor i Alverden den hed Møllebækken — ja det kunde
vist ingen give Besked om, den hed det nu, og der maatte vel
ogsaa en Gang i Tiden have været et Møllebrug paa dens Vej,
siden endnu det lille, gule Hus ved Udløbet i Fjorden kaldtes
Møllen, og siden enhver, der stammede fra Gaarden, havde
»Møllen« efter sit Navn.

I Stadsestuen paa Møllen boede i Aar i Sommermaanederne
en Købstadsfamilie, en ung Kone med nogle flinke, opfindsomme
Smaabørn, som satte det utroligste Liv i Jonas Møllens
bonde-agtige Unger, som aldrig før havde forstaaet, hvor megen
Morskab, der kunde blive af en død Mus, som maa begraves med
Pragt og Pomp, eller ved Grankogler og Muslingskaller, som er
baade Køer og Faar, men som nok nu vidste, at paa Møllen
havde der ikke været saadan Moro før.

Det var et underligt Sted at bo paa Landet for en .fin
Frue, mente gamle Mo’er Ellen, her var jo ikke et Liv at tale
med. og ingen kom der og besøgte hende, men hun sagde
dog, hun var godt fornøjet. Slægtninge havde hun i Byen en
halv Milsvej derfra, som hun rigtig nok aldrig besøgte, men som

da forgangen havde sendt saa mange Indbydelser til hende, saa

Mo’er Ellen nok forstod, at Fruen helst vilde være alene, hvis
hun ikke gik til dem nu. Jonas Møllen studerte paa, hvad der

vel mankerte Fruen. Tæring havde han længe troet, men saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free