- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
482

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Karl Føns: Møllebækken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa’ han hende en Dag løbe op ad hele den bratte Fjældsti i
Træk, og det begreb han nok var ikke Arbejde for en
Tæringspatient. Nu mumlede han noget om en »indvendig Syge«, det
var saadant et hemmelighedsfuldt, fint Begreb for ham. Hun
saa’ ogsaa nok ud til at have en Pine et eller andet Sted, den
Stakkel, med det blege Ansigt, hvor Øjnene saa’ underlig store
og mørke ud med sorte Ringe om. Haaret laa blødt og
uregelmæssigt om Ansigtet og maatte ofte utaalmodigt stryges fra
Panden, hvor Haanden gærne dvælede en Stund, som om den
trykkede en Smerte tilbage.

I Familieraadet i Hovedstaden havde det længe været det
almindelige Diskussionsæmne, hvorfor Emilie Krarup stadig blev
magrere og blegere og saa’ saa inderlig trist ud. Hvorfor
trivedes hun dog ikke, hun var jo saa lykkelig med den bedste
Mand, de sødeste Børn og Genstand for alles Beundring.

Svigermoderen, som de alle vidste, elskede denne
Svigerdatter, var rent forskrækket over den Iskulde, hun i den sidste
Tid havde mødt hos hende; hendes Tilbud om som sædvanlig at
bo i Familiens Skød paa Landet i Sommertiden havde Emilie
endogsaa afslaaet, og gamle Fru Krarup havde saamænd grædt
af Sorg. Der havde før været saa megen Friskhed og Livslyst
over Emilie, hun havde altid muntret hele Huset op, hun var jo
som et. sprudlende Væld af Fornøjelse gennem hele Familien, og
dette var Utaknemmelighed, syntes gamle Fru Krarup, saadan at
støde dem bort alle sammen for en Særheds Skyld, for syg var
hun jo ikke.

»Lad hende gøre, som hun vil, Moder,« sagde Albert
Krarup, »hun er nervøs, det kommer alt sammen af Hovedpine,« og
saa rejste han paa Bjømejagt og ønskede sin Kone god Bedring.

Saa snart som muligt flyttede hun ud til Møllen med
Børnene. Der kunde hun da være for sig selv, i Fred og Ro.
Rørnene struttede, solbrændte og henrykte over Landlivet,
Stranden, Høladen og alle Herlighederne, og hun syntes, der var godt
at være, fredeligt og godt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free