- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
483

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Karl Føns: Møllebækken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hun gik lange, lange Ture langs Elven, som Børnene
kaldte den i Regntiden, hun beundrede dens støjende Kraft og
lyttede til dens urolige Brusen, der lød som en Vrimmel af
heftige Stemmer, men nu, da den var tørret ind og gled saa sagte
og beskedent af Sted, nu havde hun først rigtig faaet Sympati
for den, og hun sad timevis ved Bredden og lyttede til dens
melodiske Klager. Hun forstod den saa godt, naar den græd
over, hvor tungt det var at slæbe sig gennem Livet uden Mod
og uden Spændkraft, som en udpint, glædeløs Stakkel, for den, som
før havde danset af Sted og forstaaet at tage alt op i sig som Jubel
og Glæde, og det var ligesom hun ordentlig drog et Lettelsens
Suk, naar hun hørte Fjordens bløde Skvulpen og saa’ Bækkens
Bølger forsvinde i Søen. .

Og de store Graner stod og rystede paa Hovedet, de
forstod nu ikke den Slags Naturer. De bar jo Kulde og Varme,
Regn og Tørke lige roligt, det var en Nødvendighed og man
maatte indrette sig praktisk, saa var Livet skønt nok. Hun havde
netop ikke været praktisk, det laa ikke for hende; hun havde
ikke været husholderisk med sin Lykke, ikke forstaaet at spare
paa den, og nu var den slidt op, tørret hen som Bækken af
Solskin og godt Vejr. Hun var begyndt med alt for store
Fordringer til Livet, og da Skuffelserne kom, tabte hun Modet og hendes
Sjæl blev trættere og tungere Dag for Dag. Der er Mennesker
med Grantrænatur, som kækt staa imod ondt og godt, dem var
hun ikke af, hun lignede mere Møllebækken, der maa have
gunstigt Vejr og Nedbør fra alle Sider for at have Kraft til at drive
selv det simpleste Møllehjul. Men saa lignede hun ogsaa
Bækken deri, at hun i gode Stunder spredte af sin Lykke til alle
Kanter.

Børnene var en af de smukkesle Dage budne ind til Øvreby
til Chokoladeselskab.

Det var ellers forbundet med mange Vanskeligheder at
komme did med dem, men i Dag skulde Moder selv ind med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free