- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
484

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Karl Føns: Møllebækken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brev, og da Jonas og Anders Møllen skulde ro ind med den
store Snekke, tog de Fru Krarups lille lette Jolle med paa Slæb.

Det gik i en Fart. For hvert Aaretag skar den lille Baad
op gennem Bølgerne og satte Snuden højt i Vejret, saa Agterenden
næsten tog Vand, og Børnene jublede og hvinede i vilden Sky.

Inde i Byen tog Tanten imod dem; de maatte endelig slaa
sig til Ro, hvor kedeligt, at det netop i Dag skulde træffe saa
uheldigt, at Emilie ikke kunde blive; ja Børnene slap hun ikke,
de maatte i alt Fald blive og lege med de andre hele Dagen og
paa ingen Maade hentes før Klokken syv. Ja, ja da; Emilie
lovede snart at se indom igen, kyssede Børnene, som lovede at være
gruelig artige, og gik saa alene ned til Bryggen for selv at
ro hjem.

Vejret havde forandret sig, det blæste op og saa’ lidt
truende ud, og da hun kom til Baaden, stod Jonas og Anders
der og parlamenterede.

Jonas havde Betænkeligheder ved at lade Fruen ro alene i
den lille Jolle, der var saa lumske Kastevinde i Fjorden, og Fruen
kunde nemt komme i Fortræd, tillod hun ikke, at han tog
Aarerne.

Nej, det maatte Jonas slet ikke snakke om, hun vidste
godt, at han havde Forretninger i Byen, som ikke skulde
tilsidesættes for hendes Kujoneris Skyld. Hun var desuden ikke bange,
hvad Fare var der ogsaa, den lille Baad var let at ro, hun skulde
holde sig under Land, desuden kunde hun svømme, og med:
»ellers Tak« til Mændene sprang hun i Baaden og roede ud paa
Fjorden.

Jonas og Anders stod og saa’ efter hende. Jonas rystede
paa Hovedet. »Jeg li’er det ikke,« sagde han, »hun er s’gu ikke
stiv ved Aarerne.

»Aa hvad,« sagde Anders, »vi kan da ikke true os til at
hjælpe Konen, naar hun vil klare sig selv. Hun hakker lidt op
og ned, men Strømmen er med, og den sætter hende sikkert nok
i Møllebugten, kom nu du gamle.« Men Jonas blev ved at staa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free