- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
487

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. V. Pingel: Om Græsk som det centrale Fag i vor højere Undervisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men forinden maa det være mig tilladt at fremsætte nogle korte
Bemærkninger til enkelte Punkter i Hr. Tuxens Skrift, som jeg
har følt mig mindre tilfredsstillet ved.

For det første maa jeg maaske have Lov til at udtale en
Smule Forundring over, at Hr. Tuxen har stillet sig i det
Forhold til mine Udviklinger, som hart har gjort. Han har nemlig —
bortset fra en Kompliment for Varme og Veltalenhed af den Art,
som Modstandere saa hyppig give hinanden, inden Slaget
begynder — kun udtalt sig om mine Arbejder, naar han fandt
Lejlighed til at vende en polemisk Braad imod dem, og han har
ikke nævnt, at alle hans afgørende Resultater, Forkasteligheden
af Skolens Tvedeling, af Matematikens og Naturvidenskabernes
Overherredømme i Skolen, Hævdelsen af Historiens pædagogiske
Forrang, Filologiens Sammensmæltning med Historien, den græske
Literaturs eminente Betydning for Undervisningen, falde sammen
med mine Resultater, og, skønt Hr. Tuxen for en væsentlig Del
har underbygget disse Resultater med selvstændigt Tankearbejde,
forekommer det mig dog ikke ganske berettiget, at han i den
Grad søger at distancere en ganske vist ubekvem Forbundsfælle,
men dog en Forbundsfælle og Forgænger og betegner mig som
en Mand, der har kastet sine Vaaben. Men ligefrem uforstaaeligt
forekommer det mig, at Hr. Tuxen finder det naturligt, at mit
Forslags Venner den Gang, da jeg gjorde mine Angreb paa vort
højere Skolevæsen, lod mig kæmpe alene — »paa Grund af den
stærkt subjektive Position, jeg straks fra Begyndelsen indtog«!
Jeg har altid troet, at den, der havde den rene, klare Sandhed
paa sin Side, til Nød kunde bjærge sig selv, men at den, der,
skønt hildet i subjektive Vildfarelser, kæmper for en i det
væsentlige god og sund Tanke, har et stort Krav paa, at denne Tankes
Venner række ham en hjælpende Haand, navnlig ved at vise
ham Grænsen mellem det holdbare og det uholdbare i hans
Paastande.

Naar dernæst Hr. Tuxen udvikler, at Matematiken og
Naturvidenskaberne ikke bør indtage den centrale Stifling i en Skole,
der tilsigter at lægge Grundvolden for den bedst mulige Dannelse,
saa kan jeg, som allerede anført, slutte mig til ham under
Henvisning til mine tidligere Udtalelser. Men jeg maa beklage, at
han underkender disse Videnskabers Betydning i en meget høj
Grad. For ham er Matematiken nemlig kun en Beskæftigelse med
Abstraktioner, satte af den menneskelige Tanke uden at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free