Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. V. Pingel: Om Græsk som det centrale Fag i vor højere Undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udtryk for noget som helst. Hr. Tuxen synes at overse, at de
matematiske Former saa at sige føre en Dobbelttilværelse, idet de
baade sættes af den menneskelige Tanke og af Naturen, og at
den, der f. Eks. kender den pythagoræiske Læresætning, ikke blot
kender et sindrigt Resultat af menneskeligt Snille, men et
Naturforhold af den mest indgribende Betydning. Matematikens
pædagogiske Værd beror derfor ingenlunde paa Bevisernes Stringens
alene, heller ikke paa dens uudtømmelige Rigdom af Opgaver,
der med de mindst mulige Fordringer til et ydre Apparat sætte
den lærendes Tanker i levende Bevægelse, men ogsaa paa selve
Systemet af de matematiske Sætninger, denne stille Skyggeverden
af Skønhedens rene Elementer, denne vidunderlige
Forbindelsesvej mellem Tanken og Naturen. Hr. Tuxen nærer den
besynderlige Anskuelse, at Matematikens dannende Betydning kun ligger i
Metodens Skarphed og Klarhed, og at, naar man har faaet Sansen
for denne udviklet i den rent elementære Del af Videnskaben, saa
er det for Ikke-Matematikere kun Tidsspilde at trænge længere
frem, f. Eks. til den analytiske Geometri. Jeg har ved en
tidligere Lejlighed netop betegnet den analytiske Geometri som det
Punkt, hvortil vi burde stræbe at naa med vor matematiske
Skoleundervisning, fordi der her falder et saa overraskende nyt
Lys over hvad der hidtil er lært, over Algebraens og Geometriens
indbyrdes Forhold, ligesom der ogsaa aabner sig et Fjærnsyn
over umaadelige Vidder af Videnskabens Land; men selv den, der
er blind for alt dette, og som kun ser Metode, Formalisme og
ensidig Forstandskultur i den matematiske Undervisning, burde
dog, synes jeg, have Øje for, at, jo længere man trænger ind i
Videnskaben, desto rigere, desto mere aandsdannende blive de
Opgaver, som den giver Lejlighed til at stille. Under Navnet
Naturvidenskaberne sammenfattes som bekendt en stor Gruppe højst
forskellige Videnskaber, hvoraf nogle, som Astronomien, grænse
umiddelbart op til Matematiken og ere uopløselig forbundne med
denne, medens en anden, Zoologien, grænser op til, ja griber
over paa Menneskelivets Omraade. Det er næsten umuligt at tale
om disse Videnskaber under ét, saa forskellige som de ere efter
deres Væsen. Ikke desto mindre skærer Hr. Tuxen dem frisk
væk over én Kam, betegner den Dannelse, de kunne yde, som
udelukkende forstandsmæssig og formalistisk og erklærer, at
enhver vidtdreven Beskæftigelse med dem er uden særlig Betydning
for den almene Aandsdannelse; ti naar man blot har udviklet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
