- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
490

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. V. Pingel: Om Græsk som det centrale Fag i vor højere Undervisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

synes mig at være meget uheldig, først og fremmest for
Historieskrivernes Vedkommende. Hr. Kand. Hude har allerede i sin
Artikel i Morgenbladet for 18de April udhævet, at det ikke er
muligt at hævde Thukydides fuld Objektivitet, hvorfor Hr. Tuxen
ogsaa synes at ville udelukke ham fra Skolen. Men med Herodots
Objektivitet staar det vistnok endnu daarligere til, saafremt man da
ved en Historikers Objektivitet forstaar en Forening af Ævne og
Vilje hos ham til at berette den rene historiske Sandhed. Ti
medens der ikke foreligger nogen Grund til at betvivle Herodots
Upartiskhed og Sandhedskærlighed, saa maa man indrømme, at
det Stof, som han behandlede efter at have samlet det af
mangfoldige mundtlige Traditioner, var i den Grad levende og i Færd
med at gaa over fra Historie til Sagn, at der vistnok uagtet al
den Kritik, han anvendte paa det, er meget store
Uoverensstemmelser mellem Virkeligheden og det af Herodot tegnede Billede
af den. Derfor bliver hans Hæder som Historiens Fader ikke
mindre. Men den, der vil finde tilnærmelsesvis objektiv historisk

Sandhed, maa søge til andre, af Kritiken bedre kontrollerede
Egne. Fjærne Tiders Historieskrivere faa overhovedet let et Skin
af større Objektivitet, end de virkelig besidde, fordi de ofte ere
de eneste Vidner om det, de berette. Hvis Tiden havde sparet
deres mindre berømte samtidige, vilde det vise sig, hvor meget
der er tvivlsomt eller beror paa ensidig Opfattelse blandt det, vi
nu anse for historiske Kendsgerninger. Nej, hvis nogen ønsker
tilnærmelsesvis Vished i Historien, maa han netop gaa til de nyere
Tider, hvor Kildernes Mængde tillader en Konfrontation af
Vidnerne, og hvor talløse Breve, Memoirer og Aktstykker frembyde
en Kontrol, som der i Oldtidshistorien saa at sige aldrig kan
være Tale om. — Men Hr. Tuxen betragter aabehbart Digternes
og Filosofernes Værker som nok saa betydningsfulde Kildeskrifter
til Oplysning om det græske Folks Liv som selve Historikernes
Beretninger, og efter at have dvælet ved Homers
selvforglem-mende Objektivitet og Sokrates’s lige saa uselviske maieutiske
Bestræbelser slaar han disse Ting sammen og paastaar, at der
gennem den græske Literatur klinger en Grundtone, der kan
gengives saaledes: »Paa min Følelse, min Mening ligger der ingen
Vægt; se, hvad jeg viser, og dan dig selv en Mening deraf; det
det er den eneste Maade, hvorpaa du kan naa til Ærlighed i
Følelsen, Selvstændighed i Tanken!« Ved saaledes at sokratisere
den hele græske Literatur gør Hr. Tuxen den til en eneste stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free