- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
491

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. V. Pingel: Om Græsk som det centrale Fag i vor højere Undervisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jordemoderanstalt eller Fødselsstiftelse og har saaledes let ved at
godtgøre dens enestaaende pædagogiske Betydning. Men heri
ligger en stor Fejltagelse. Homer føler sig som den gudbegejstrede
Sanger i Besiddelse af ubetinget Overlegenhed baade over sit Æmne
og over Tilhørerens Sind; det falder ham aldrig ind, at dennes
Følelse kan tage en anden Retning, end han vil give den, og
netop derfor forsmaar han alle lyriske Pirringsmidler og holder
sig strængt indenfor sin objektive Kunstforms Grænser. Han kan
i sin Selvsikkerhed ikke paa nogen Maade sammenlignes med den
altid søgende, spørgende Sokrates. Det kan ikke heller nogen af
de andre Digtere. Ogsaa Filosofeme ere næsten alle dogmatiske,
overbeviste om at have fundet Verdensgaadens Løsning. Hr. Tuxens
Formel passer saa at sige kun paa Sokrates, og selv for hans
Vedkommende maa den siges at være mindre heldig udtrykt *).
Men hvad bliver der da tilbage af den saa meget omtalte græske
Objektivitet? En stor Respekt for Klarhed, Orden og
Begrænsning, som blandt meget andet ogsaa førte til en større Fastholden
af Kunstformernes naturlige Grænseskel, end man i den nyere
Tid føler sig forpligtet til, og en dermed beslægtet Forkærlighed
for at slaa ind paa Tankens fremfor paa Følelsens Veje, naar
begge stod aabne. Deraf fulgte, at Grækenlands Forfattere vare
mindre udsatte for den Sentimentalitet, hvortil adskillige selv af
de bedre Forfattere fra de nyere Tider have hengivet sig; men
saa laa til Gengæld Faren for utidig og løs Ræsonneren kun alt
for nær for Grækerne, og det er bekendt, at denne sygelige
Disposition, som Sprogene des værre ikke har betegnet med et eget
Navn (ti Rationalisme tør man vel ikke kalde den), har bredt sig
vidt i den græske Literatur, ligesom det dog heller ikke kan
nægtes, at ogsaa Grækerne havde deres særlige Sentimentalitet i
den sygelige Udartning af Venskabsfølelsen, som den efterhomeriske
Literatur indeholder saa mange Vidnesbyrd om.

Efter disse Bemærkninger til Hr. Tuxens Bog skal jeg
tillade mig at fremsætte de Betragtninger, som have bevæget mig
til at frafalde Tanken om at gøre Græsk til det centrale Fag i
vore højere Skoler. Min Hovedgrund er den, at Græsk er et
aristokratisk Fag. Under de nuværende Forhold er det vistnok

r) Dens Anvendelse paa de subjektive Lyrikere som Alkaios og Sapfo vilde
udelukke hele denne Digtergruppe af den græske Literatur.

32*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free