- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
495

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. L. Hejberg: Den lærde Skoles Reform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hæver. Dermed skal det dog ikke være sagt, at det historiske
Element ikke mange Steder kommer til sin Ret; men det skete
ogsaa før 1871; Loven har heri næppe bevirket nogen Forandring.
Paa den anden Side har Loven af 1871 med al ønskelig Klarhed
opstillet de matematisk-naturvidenskabelige Fag som Bærere for
en almindelig Dannelse. At nu den nuværende Ordning ogsaa
paa dette Punkt er mindre heldig, indrømme vel de fleste. Men
det er et stort Spørgsmaal, om det overhovedet gaar an at gøre
disse Fag til Centrum i Skolen. Hr. Tuxen har, som det synes
mig, klart og træffende begrundet den i og for sig ikke nye
Tanke, at en saaledes anlagt Undervisning medfører den
allerstørste Fare for Ensidighed og aandelig Ubevægelighed og
Uimodtagelighed, den direkte Modsætning til den almindelige Dannelse,
som Skolen skulde tilstræbe. Han burde maaske noget skarpere, end
sket er, have betonet, at hans Bemærkninger naturligvis kun gælde
Matematik og Naturvidenskab som Midtpunkt i en almindelig
forberedende Undervisning for Børn og unge Mennesker. Det vilde
i Virkeligheden ogsaa være en besynderlig Forberedelse til Livet
at lade den unge gøre et nøje Bekendtskab med matematiske
Abstraktioner, med Dyr og Planter, med det menneskelige Legeme,
men ikke i tilsvarende Grad udvikle og aabne hans Sans for de
aandelige Fænomener, som dog ville møde ham paa første Haand
og gøre Krav paa hans Opmærksomhed i første Række baade i
hans Selvudvikling og i hans Virken ud ad til i Samfundet. Ingen
nægter hine Kundskabers Nødvendighed som Dannelsesmidler og
Elementer i enhver Livsanskuelse; men den anden Side af
Tilværelsen maa dog som i Livet saa i Skolen indlage den første
Plads. Trods al Ensidighed indeholder Sokrates’ Svar paa en
Rebrejdelse for Mangel paa Interesse for Naturen en god Portion
Sandhed endnu den Dag i Dag: »Undskyld mig, kære; jeg vil

nu en Gang gærne lære noget, og Egne og Træer pleje intet at
lære mig, men vel Menneskene i Byen.« Selv om man vil nægte
det aandelige Livs Selvstændighed og hævde, at Moralen kun er
Fysikens eleganteste Formel, og hvad det nu alt sammen hedder,
saa vil man dog vel ikke være saa doktrinair og formalistisk, at
man vil lede den unge til at tilteoretisere sig en fysiologisk
Opfattelse af Mennesket og Menneskelivet i Steden for at stille de
Fænomener frem for hans Anskuelse, hvormed han dog i hvert
Fald maa begynde, hvilken Forklaring han saa end siden naar
til af dem. Der er nu vel heller ikke saa mange, som for Alvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free