- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
497

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. L. Hejberg: Den lærde Skoles Reform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ere niere afvigende fra vort Sprog; det bliver derved saa meget
vanskeligere tankeløst at reproducere Indholdet af det læste.

Men, som sagt, der er sikkert ingen Fare for, at man vil
vende tllbage til at gøre den blotte Sprogundervisning til Skolens
Kærne, i alt Fald ikke med de gamle Sprog i første Række.
Derimod er der maaske Anledning til at fremhæve, at det endnu
mindre gaar an at opstille den praktiske Tilegnelse af og
Færdighed i de nyere Sprog som Skolens Maal; man ser jo af og til i
Aviserne Udtalelser i den Retning af Folk, som paa en Rejse til
deres Ærgrelse have mærket, at deres Sprogkundskaber fra Skolen
(som maaske have ligget brak siden den Tid), ikke strakte til
til at forstaa og gøre sig forstaaet iblandt fremmede. Over for
disse Krav kan det ikke siges for tit, at, naar de nyere Sprog
ikke benyttes som Supplement til Historieundervisningen, saa kan
Meningen med Beskæftigelsen med dem i Skolen kun være den,
at Eleven skal bringes til at kunne læse dem med nogenlunde
Sikkerhed, saa at der er aabnet ham Adgang til de fremmede
Literaturer og bibragt ham Smag for det Dannelsesstof, disse
indeholde. At Ævnen til at tale fremmede Tungemaal i og for
sig skulde have en dannende Betydning, er en komplet Overtro.
Hvor mangen udannet Handelsrejsende taler ikke med Færdighed
tre—fire Sprog? Det vilde være aldeles uforsvarligt af Hensyn
til de faa Procent af Eleverne, som virkelig faa Brug for at tale
fremmede Sprog, at lade hele Skolen anvende en betydelig Tid —
og det vil der behøves — paa denne mere mekaniske
Færdighed, som desuden i fornødent Fald hurtigt erhverves af den, der
har nogen Læsning i vedkommende Sprog.

Maa det saaledes siges, at Sprogundervisning for Sprogenes
egen Skyld er lidet egnet til at være det centrale i den højere
Skole, saa gælder det samme om en udvidet Historieundervisning
i den nu brugelige Stil, d. v. s. en Udvidelse af det Lærestof, der
skal tilegnes direkte gennem Lærebøger. En saadan udvidet
Historieundervisning antydes navnlig af Hr. Hude med særlig
Fremhævelse af den nyere Tids Historie. Han fremkommer her
med den noget godtkøbs Indvending, som nu i adskillige
hundrede Aar har lydt mod Filologerne, at det er besynderligt at
vide Besked f. Eks. med Athens Statsret og Sokrates’ Lære, men
ikke kende Danmarks nuværende statsretlige Forhold og det
sidste Aarhundredes literære og filosofiske Bevægelser. Det første
Eksempel er noget uheldig valgt, da Disciplene i vore »lærde«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0509.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free