- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
498

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. L. Hejberg: Den lærde Skoles Reform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skoler saa vist ikke skal tynges af deres Kendskab til Athens
Statsret, medens de dog fra Historieundervisningen maa vide
ganske god Besked med vore politiske Bevægelser siden 1848.
Hvad det andet Eksempel angaar, kommer det da an paa, hvilken
af de to Retninger man anser for den gavnligste i pædagogisk
Henseende, saa at det ikke paa Forhaand kan bebrejdes Skolen,
at den lægger mere Vægt paa noget gammelt end paa noget
splinternyt, da der jo ikke er Tale om nogen kinesisk Udelukkelse
af det ny, hvad der da for Resten er en absolut Umulighed.
Naar man ser bort fra saadanne Forhold, som Hr. Hude antyder
ved sit andet Eksempel, kan der dog kun være Tale om, at
Eleverne paa et enkelt Punkt tilfældigt komme til at vide bedre
Besked om et Forhold i Oldtiden end om det tilsvarende i
Nutiden, og det er ingen stor Ulykke. Jeg anser det f. Eks. ikke
for saa farligt, om Eleverne for at förstaa en Skildring hos Homer
maa sætte sig ind i, hvordan Odysseus’ Bue saa ud, selv om de
maaske ikke véd med samme Nøjagtighed, hvordan et
Baglade-gevær er indrettet.

Til Spørgsmaalet om, hvor vidt netop den nyeste Tids
Historie er særlig egnet til at spille Hovedrollen i Skolens
Historieundervisning, ville vi neden for komme tilbage. Her skal blot
endnu bemærkes følgende om den udvidede Historieundervisning.

Hvis man tænker sig denne iværksat ved større Lærebøger,
som vel navnlig maatte inddrage mere kulturhistorisk Stof under
Undervisningen, opstaar der en betydelig Fare for forøget
Hukommelsesarbejde for Eleverne, hvilket ikke kan anses for heldigt.
Det vil nemlig nok vise sig, at man ikke kan undvære synderligt
af det verdenshistoriske Skema, som nu meddeles, og naar det
ny tilkomne virkelig skal læres og gøres til Gensland for
Eksamination, vil det blive en Udenadslæren efter en hidtil ukendt

Maalestok. Skal det nye Stof derimod ikke virkelig læres og

memoreres, hvorledes skal man saa sikre sig, at Eleverne have

nogen virkelig Forstaaelse deraf og arbejde ordentligt paa at
tilegne sig det? Desuden kommer denne, om jeg saa maa sige,
fritstaaende Historieundervisning, i høj Grad til at lide under den
Subjektivitet, som Hr. Tuxen vistnok med Rette har fremhævet
som en Fare ved Historieundervisningen. Denne kan vel aldrig
helt undgaas og er til en vis Grad heller ingen Skade til, saa
længe Historien indtager sin nærværende Plads, og Undervisningen
er i Hænderne paa en besindig Lærer. Men ganske anderledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free