- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
499

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. L. Hejberg: Den lærde Skoles Reform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stiller det sig, naar Historien skal være Hovedfaget, hvorigennem
Eleven modtager sin væsentlige Dannelse. Saa vil Historielærerens
personlige Sympatier og Antipatier øve en uforholdsmæssig
Indflydelse, direkte eller indirekte, paa de unges Opfattelse af
Historiens Personer og Begivenheder og derigennem paa deres hele
Dannelse. Og denne Fare bliver aabenbart saa meget desto
større, jo udførligere Historien meddeles, fordi det da ikke kan
undgaas at komme ind paa Bedømmelse af de handlende
Personer. Enten vil saa Eleven snakke Lærerens Dom efter — og
hvis Eksaminationen skal være lige saa indgaaende som
Undervisningen, maa det jo forlanges af ham, — eller ogsaa vil han
lige saa ukritisk kaste sig over i en modsat Anskuelse. Endelig
synes en saa omfattende Historieundervisning, som maatte
forlanges af et Hovedfag, at svæve noget i Luften, naar ikke Eleven
i det mindste paa et eller andet Punkt faar at se, hvorfra man
nu véd alt det, han sidder og lærer, hvilke Kilder og Midler den
historiske Videnskab har. Naar dette Selvsyn berøves ham,
kommer han let til at forveksle Historien med sin historiske
Lærebog, man betager ham Muligheden af at udvikle en sund
Kritik og gør ham saaledes tilbøjelig til enten »iurare in verba
magistri« eller i usund Kriticisme at kaste Vrag paa det hele; og
begge Dele forhindrer virkelig Aandsfrihed *). Hvorledes det
subjektive i Historieundervisningen skulde kunne afhjælpes derved,
at »de store historiske Personligheder fremstilles i Forhold til
deres Tid, som fremgaaede af den og benyttende den, prægede
ved den og selv givende den et Præg« (Hude), er mig ikke klart.
Det synes mig blot at være en Forlæggelse af det subjektive
Element til et andet Omraade, Sympati og Antipati for visse Perioder
af Historien i Steden for for enkelte Personligheder. En Dom
om det Præg, de store Mænd har givet deres Tid, vil Læreren
vanskelig kunne undgaa at give; og saa ere vi lige nær.

Der er altsaa næppe noget andet Alternativ tilbage end en
kombineret Sprog- og Historieundervisning, hvor Historien søger
en Støtte i det ved Sprogundervisningen tilegnede Kildestof, og
Sprogundervisningen ikke glemmer dette Maal over formel
Aandsgymnastik. Hr. Tuxen, som klart og bestemt fremhæver dette,

’) Der er her selvfølgelig kun Tale om Eleverne i de øverste Klasser.
Over for Børn har Historieundervisningen andre Formaal. som Hr. Tuxen
træffende udvikler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free