Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. L. Hejberg: Den lærde Skoles Reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anbefaler saa med Varme Græsk som det ypperligste Grundlag
for en saadan Undervisning, og han mødes heri med Dr. Pingels
veltalende Angreb paa det bestaaende Skolevæsen for nogle Aar
siden. Hvis man vil beholde de gamle Sprog ved denne
sproglighistoriske Undervisning, kan der vel ikke være Tvivl om, at
Græsken bør have Fortrinnet. Hvilke formelle Fortrin man end
vil tilskrive Latinen fremfor Græsk (de ere vist bievne meget
overdrevne), saa besidder den græske Literatur, naar der er Tale om
de to Sprog som Bærere af en Historieundervisning for unge
Mennesker, i sin Primitivitet og i sin humane Karakter en uhyre
Overlegenhed over den romerske. Hr. Drachmann bemærker
meget træffende: »Romernes verdenshistoriske Storværk har kun
efterladt sig forholdsvis svage Spor i den opbevarede latinske
Literatur, i alt Fald for saa vidt den kan læses i Skolerne.« Den
romerske Literatur, som kan forelægges Eleverne, er opstaaet, efter
at Roms egentlige moralske Storhed og Kraft var kulmineret, saa
at den fører os ind i Samfundstilstande og lader os stifte
Bekendtskab med Personligheder, som der for største Delen ikke er meget
ved. Det er nu en Gang ikke let at vække de unges Sympati
eller blot Forstaaelse for den romerske Statskunst og
Statsindretning; den vil snarest virke frastødende. Og selv om denne Form
af politisk Dygtighed ikke laa aldeles over de unges Horisont,
saa vilde Literaturen ikke give dem et eneste klart og anskueligt
Billede af nogen af de virkelig store Statsmænd, som Rom har
haft. Selv Cæsar, hvem vi dog kunne lære at kende gennem
hans egne Skrifter, vil snarere staa for dem som en dygtig, men
haard General end som overlegen Statsmand. Den græske
Historie er derimod rig paa store og sympatetiske Skikkelser.
Men Angrebene paa Hr. Tuxens Forslag komme ikke fra
den Kant. Man vil nok have en sproglig-historisk Undervisning,
men det sproglige Element skal leveres af de nyere Sprog *).
Foruden Hr. S. Larsen har baade Hr. Mikkelsen og »Theodoras«
gjort Forslag i den Retning. Jeg tror, man vilde tabe ved Byttet.
For det første maa det bemærkes, at naar man med »Theodoras*
vil fastholde, at Kildeskrifterne skal læses i Originalsproget, saa
*) Ved Rigsdagens Behandling af Skoleloven af 1871 fremkom den Tanke
at gøre Danmarks eller Nordens Historie til Centrum med Støtte i
Oldnordisk. Dette Forslag er, saa vidt vides, ikke senere genoptaget
som vel er. Det vilde selvfølgelig medføre en meget stærk Ensidighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
