Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. L. Hejberg: Den lærde Skoles Reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ede under et Foredrag eller en almindelig Oplæsning, saa vil
man ikke gøre sig Illusioner med Hensyn til den Grad af
Opmærksomhed, hvormed ganske unge Mennesker ville følge disse
Oplæsninger, især da de efter Hr. Mikkelsens Tanke allerede skulle
begynde dermed i Mellemklasserne, og da jo Undervisningen i
Dansk medfører, at en Del Timer anvendes til Oplæsning. Og at
faa Disciplene til ved deres Hjemmeforberedelse at respektere
dette Fag som et virkeligt Arbejde, vil vist vise sig vanskeligt.
Dertil kommer, at netop denne Undervisnings Karakter som
Kildestudium gør det ønskeligt at kunne give Eleverne de originale
Skrifter i Hænderne, og netop naar Læsningen af Literaturen
skal tjæne til at belyse en Periodes aandelige Fysiognomi, bliver
det Tab, et literært Kunstværk notorisk lider ved Oversættelse,
ganske særlig føleligt. Maaske har Hr. Tuxen anslaaet dette
Tab temmelig højt; men hans Modstandere tænke i hvert Fald
for ringe derom *)•
Jeg tror derfor, at Fordelene ved det at støtte
Historieundervisningen ved Literaturlæsning i Originalsprogene langt
opveje Manglerne derved. Men saa kan jeg ikke se rettere, end at
Græsk egner sig bedre end de nyere Sprog.
Man maa for det første klare sig, om den Forfatterlæsning,
man vil give Historieundervisningen til Underlag, kun eller
væsentlig skal omfatte historiske Kildeskrifter i snævrere Forstand, eller
man vil tage dette Ord i videre Betydning. Lægger man
Hovedvægten paa de egentlige historiske Kilder, kommer man i en
slem Forlegenhed over for den nyere Historie, hvor Kilderne dels
ere saare mangfoldige, dels af en saadan Beskaffenheden, at de
ikke egne sig til Læsning i Skolen. Det er vel egentlig ogsaa
Meningen, at man vil føre de unge ind i en Tidsalders historiske
Karakter gennem dens Hovedforfattere, selv om de ikke kunne
kaldes egentlige historiske Kilder. Der er naturligvis ingen, der
’) I samme Nr. af Morgenbladet, hvori Hr. Drachmanns oven anførte
An-mældelse staar, læses følgende i en Anmældelse af „Evropæiske Digte"
ved A. Ipsen: „Da Grev Stollberg havde fuldendt sin fortræffelige
Oversættelse af Homer, kastede han Pennen og udbrød mismodig:
Læsere, lær Græsk og brænd min Oversættelse! Den samme mismodige
Følelse kendes sikkerlig af enhver, der har forsøgt at overføre fremmede
Mesterværker i sit eget Sprog: Oversættelse er og bliver Over-
sættelse."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
