Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. L. Hejberg: Den lærde Skoles Reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil betvivle, at Göthe og Schiller ere »gode at faa Forstand af«,
som »Theodorus« udtrykker sig. Men Udbyttet vil overvejende
blive æstetisk. Det kulturhistoriske vil med Nødvendighed træde
i Baggrunden, fordi Forskellen fra vor egen Tid ikke er
iøjnefaldende nok til at opfattes klart af ganske unge Mennesker, og
det samme vil være Tilfældet med saa godt som alle Perioder af
den nyere Historie, hvor der kan være Tale om at læse
Hoveri-forfatterne i Originalsproget. Men derved kommer man aldeles
bort fra det, som skulde være det dannende og frigørende, at
nemlig Eleven blev ført ind i en Kulturperiode med væsentlig
andre Former for det ydre og det aandelige Livs Hovedfaktorer.
Det forekommer mig, at endog Hr. Tuxen, der netop betoner
dette Moment, er kommen noget bort fra det egentlig historiske
og er i Færd med at glide over til det æstetisk-filosofiske, naar
han stiller Platon og Tragikerne saa stærkt i Forgrunden og helt
forbigaar Thukydid. Vel kan jeg ingenlunde give Hr. Hude Ret
i, at Thukydid’s Værk er Grækernes vigtigste historiske
Kildeskrift og omhandler den vigtigste Periode i deres Historie; i begge
Henseender, ligesom ogsaa i pædagogisk Værd, overgaas han langt
af Herodot. Men alligevel kan Dele af Thukydids Historie meget
vel inddrages i Skolelekturen. Derimod tror jeg med
»Theodorus«, at noget saadant som en klar Opfattelse af de græske
Tragikeres forskellige Ejendommeligheder ligger over de fleste
Elevers Horisont, og en saadan Viden synes mig ogsaa at være
af underordnet pædagogisk Betydning. Hovedvægten maa vistnok
lægges paa Homer og Herodot. Af dem kan der foruden et
æstetisk ventes et rigt historisk Udbytte. Til de nyere
Litera-turer maa der siges at være taget tilstrækkeligt Hensyn, naar der
kan aabnes de unge Adgang til med nogenlunde Lethed at læse
to nyere Hovedsprog; en Del af de mest fremragende Arbejder
vil man jo kunne faa gennemgaaet i Skolen og derved udvikle
Elevernes æstetiske Sans. Men ved at lægge Hovedvægten paa
de nyere Sprog tror jeg som sagt, at man vil give det æstetiske
for stor Overvægt over det historiske.
Det maa end videre fremhæves, at ved at vælge en eller
flere Perioder af den nyere Historie til udførlig Behandling, kommer
man til at kaste Eleven midt ind i en historisk Udvikling, hvis
Forudsætninger han ikke kender saa nøje. Derimod er den græske
Aandsudvikling væsentlig primitiv, idet de Impulser, den har
modtaget ude fra, alle ere bievne selvstændigt og ejendommeligt ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
