- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
506

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. L. Hejberg: Den lærde Skoles Reform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kalder ingen Affektation. En saadan Literatur er som skabt til

at være Centrum i den højere Undervisning.

Hvorfor vil man da ikke have den? Den er for vanskelig
tilgængelig, siger man; der gaar for megen Tid til de sproglige
Forstudier. »Theodorus« vil ikke tro paa Hr. Tuxens Forsikring om
det modsatte, fordi Hr. Tuxen er Fagmand; saa vil han vel
heller ikke tro paa min. Men det skal dog ikke afholde mig fra
at udtale som min Overbevisning, at, naar man resolut anvender
som nu 5 Timer om Ugen i to Aar væsentlig paa en nøjagtig
Tilegnelse af Formlære og Gloser, saa vil Læsningen af Homer
og Herodot falde temmelig let, og derfra vil man saa efterhaanden
kunne gaa videre. Med et noget forøget Timetal i de to sidste

Aar ville Eleverne kunne læse baade saa meget og med saa stor

Lethed, at de faa det fulde historiske og æstetiske Udbytte deraf.
Derved vokser Sandsynligheden for, at de ogsaa efter
Skolegangens Ophør ville vedblive at sysle med græsk Literatur, som
det f. Eks. skal være ret almindeligt i England; men selv om de
ikke gøre det, er den Tid, de anvendte derpaa i Skolen, ikke
spildt; Arbejdet vil have sat §in Frugt i en klarere Forstaaelse
af Historien, en sundere æstetisk Smag og et mere aabent og
alsidigt Blik for Menneskelivet. Og kan dette opnaas, kan Græsk
ikke siges at være et upraktisk Fag eller at læres blot for Skolens
Skyld. Hvor mange Skolefag blive vel overhorvedet direkte
fortsatte senere i Livet, naar de ikke netop ere vedkommendes
Studium? Hvem kalder Matematikundervisningen ufrugtbar, uagtet
næppe mange Ikke-Matematikere i deres senere Liv aabne en
matematisk Bog eller løse en Opgave? Man maa huske paa, at
Græskens Stilling er væsentlig forskellig fra de nyere Sprogs.
Maalet for Undervisningen i disse er at give den unge Adgang
til Literaturen; naar han saa ikke benytter denne Adgang, saa
har Undervisningen til Dels forfejlet sit Maal. Ved Græsk derimod,
som jo skulde være Skolens Centrum, falder Accenten i langt
højere Grad paa, hvad der læses i selve Skolen. Naar man siger,
at Tidsaanden bærer henimod Fjærnelsen af Græsk, er det vistnok
kun halvt sandt. I Tyskland har der vel hævet sig mange Røster
herfor; men dels ere de fleste Skolemænd for Bibeholdelsen, dels
have de klassiske Studier i Tyskland altid spillet en altfor
fremtrædende Rolle i Skolen, saa at en Reaktion er saare forklarlig.
I England og Frankrig indtager Græsk ubestridt en ikke ringe
Plads i Undervisningen, om end det, som »Theodorus« siger om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free