Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. L. Hejberg: Den lærde Skoles Reform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gøre de unge bekendte med det græske Privatliv, som ingen
gengiver troere end Terents i hans Oversættelser af græske Lystspil.
Det vilde ogsaa være nødvendigt at føre Matematiken igennem
lige til Afgangseksamen. Naar man nøjedes med det Pensum,
der nu opgives til fjærde Klasses Eksamen, med Tillæg af noget
Trigonometri og Stereometri, der nu til Dels maa drages ind
under Fysik og Astronomi, vilde man med et ringe ugentligt
Timetal kunne opnaa langt bedre Resultater end nu, hvor
Matematiken slippes just paa det Punkt, hvor Vanskelighederne ere
overvundne og Udbyttet og Fornøjelsen derved skulde begynde.
De nødvendige Timer i femte og sjette Klasse kunde tages fra
Oldnordisk, som vel de fleste ønske bort, da det Udbytte, der
vindes, ikke er stort, medens det Arbejde, der fordres for i den
Alder at lære den vanskelige oldnordiske Formlære, er meget
betydeligt. Maaske kunde ogsaa Fransk undvære 1 å 2 Timer,
naar man afskaffede den unyttige franske Stil. Omvendt vilde
Matematiken i Mellemklasserne kunne afgive nogle Timer til
nyere Sprog og Græsk. Af de nyere Sprog burde Tysk være
Hovedsproget, især i de to sidste Aar; det er usømmeligt, saa
lidet mange Studenter nu kende til dette Sprog, der dog er vort
naturlige Forbindelsesled med de store evropæiske
Kulturstrømninger. Engelsk kunde man rolig lade være et frivilligt Fag som
før 1871; enhver, der har læst Latin, Tysk og Fransk, vil med stor
Lethed selv kunne lære at læse nyere Engelsk. De 3—4 Timer,
som Latin kunde afse i femte og sjette Klasse, skulde saa
anvendes paa Græsk, som derved i de to sidste Aar fik 8—9 Timer
om Ugen. Naar man saa paa Græsken anvendte den udmærkede
Tanke som er virkeliggjort for Latinen ved kgl. Anordn, af 16. Juni
1882, at ikke alt, hvad der er læst i Skolen, behøver at opgives
til Eksamen, saa vilde man med dette Timetal kunne gøre Græsk
til Kærnen i den højere Skoledannelse, om man end ikke kunde
læse saa meget, som Hr. Tuxen fordrerl). Men naar der blev
læst meget af Homer og Herodot, vilde man, som det oven for
blev antydet, kunne slaa af paa Platon og især paa Tragikerne;
1 Tragedie vilde efter min Mening være nok. Og af Platon er
‘) Hr. Tuxen fordrer 13—14 Timer om Ugen for Græsk (altsaa over 2 Timer
om Dagen), men 1 skal anvendes til Privatantikviteter, 1 til Repetition
af Formlære og Syntaks. Ingen af Delene synes mig at behøve særlige
Timer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
