- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
517

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ogsaa vare det i Filosofien — saa have de dog alle i forskellig
Grad syslet med naturvidenskabelige Problemer og Eksperimenter.
»Voltaire nøjes ikke med at fremsætte Nyvvtons Optik og Filosofi;
han beregner, han iagttager, han eksperimenterer selv. Han
indsender Afhandlinger til Videnskabernes Akademi; han har i sit
Laboratorium i Cirey alle de da kendte fysiske og kemiske
Apparater1)« med hvilke han selv eksperimenterer. Han er endog
lige ved at anticipere Iltens Opdagelse og Forbrændingsteorien
(sé neden for), idet han erklærer, at Vægtforøgelsen ved Metallernes
Forkalkning hidrører fra Luften, der ikke er et Element, men en
Blanding af Dampe.®) Og ligesaa med de andre. Montesquieu
f. Eks. dissekerer Frøer og offentliggør Undersøgelser af Planter
og Insekter. Diderot har sat sig ind i alle Grene af
Naturvidenskaben lige indtil de tekniske og industrielle
Fremgangs-maader. D’Alembert og Buffon have skabt sig et Navn som
Vid-enskabsmænd. Selv den ulærde Rousseau studerer og botaniserer
og bringer ved sine Naturbeskrivelser Botaniken paa Mode.

Ti det er det næste Træk: Videnskaben, især
Naturvidenskaben, bliver en Modesag for den fornemme Verden, en Slags
adelig Sport. »Filosofien«, det vilde den Gang sige alle mulige
Spørgsmaal behandlede paa en vis abstrakt-ræsonnerende Manér,
beherskede Salonlivet, som den beherskede Literaturen, som den
til Slutning beherskede det hele Samfund. Der fordredes den
Gang ikke saa synderlig meget til at gælde for Filosof. En
samtidig engelsk Iagttager8) siger herom: »Ved De, hvad Filosoferne
ere og hvad Ordet betyder her? For det første indbefatter det
næsten alle Mennesker; dernæst [?] betegner det de Folk, som
erklærer sig for at være Fjender af Papismen.« Der var imidlertid
en anden Ting, der i Tidens Øjne gjaldt for et endnu
vederhæftigere Kriterium paa en Filosof: at sysle med
Naturvidenskaberne. Selv Kvinderne faa Smag derpaa. Fornemme Damer
læser — eller køber i det mindste — Lærebøger i Fysik og Kemi,
høre mineralogiske og botaniske Forelæsninger, overvære
Eksperimenter etc., ja, det fortælles endog, at nogle selv have haand-

’) Taine: L’ancien régime. Livre III, Chap. I. 2.

’) Sé: Du Bois-Reymond: Voltaire in seiner Bezieh. zur Naturwiss. Berlin
1868.

*) Horace Walpole: Letters and correspondance, ct af Taine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free