Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teret Dissektionskniven. — Saaledes bliver Naturvidenskaben under
Filosofiens Ægide indført i den almindelige Bevidsthed.
Men selv Førerne kom som sagt ikke ud over
Amatørstandpunktet. Da Buffon f. Eks. havde forklaret Forekomsten af
Muslingeskaller paa Toppen af Alperne ved at antage dem for
Lævninger af tidligere Tiders Oversvømmelser, mener Voltaire at
have gendrevet dette ved at bemærke, at det fuldstændig strider
mod Tyngdekraftens og Hydrostatikens Love, at Havet skulde
have bedækket de højeste Bjærge. — Og det forstaar sig, at alle
de fine Herrer og Damer, der studerede og eksperimenterede og
dissekerede i ikke mindre Grad vare Dilettanter. Der danner sig
overalt i Maaden at arbejde videnskabeligt, som i Maaden at
ræsonnere filosofisk paa en Overfladiskhed, der hænger sammen
med Oplysningens Art i det hele taget. Denne Oplysning, der
var mere bred end dyb, mere klar end skarp, mere vittig end
overlegen, mere fremstillende og udbredende end frembringende
og undersøgende, — der i Filosofien nærmere søger en Tankeleg,
en Øvelse for Ævnen til at opfatte og genfremstille end egentlig
videnskabelig Sandhed, i Politiken nærmere en aandrig
Adspredelse end en Løsning af virkelige, praktiske Opgaver, søger paa
samme Maade i Videnskaben mere det interessante, kuriøse,
vidunderlige end det sande eller dog Midlet til Sandhedens
Erkendelse. Selv de, der hovedsagelig kun ere Videnskabsdyrkere, ere
smittede af denne Aand; f. Eks. den gamle Fontenelle, Veteranen
fra det 17de Aarhundrede, Racines og Moliéres samtidige, der i
40 Aar var Sekretær ved Videnskabernes Akademi og som saadan
skrev én Uendelighed af Analyser over indleverede Arbejder og
Lovtaler over Medlemmerne. »Han tog i Videnskaberne en Smule
af alt, med Maadehold og Lethed. Han samlede af alle
Naturvidenskaber nøjagtige Iagttagelser, som han gengav med Ynde1)« [!].
— Man valgte med Forkærlighed Æmner, der tiltalte alene ved
Navnet eller ved det snurrige, der derved kom frem. Saaledes
skriver f. Eks. Matron, Fontenelles Efterfølger, om »Nordlysets
Historie«, Maupertuis om »Den hvide Neger« (de saakaldte
Albinos).
Karakteristisk er det da ogsaa, at der samtidig med den
overfladiske Interesse for Videnskaben og dens Dyrkere gennem
hele Aarhundredet gaar et Træk af Foragt for Lærdom og Fag-
’) Villemain: Tableau de la litt. de 18iéme siécle. I, 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
