- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
519

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kundskab. At være lærd var intet, naar man ikke tillige var
populær Skribent og Filosof. Dette Træk, der er dybt grundet i
den klassiske franske Aand og endnu i vor Tid hyppig kommer
frem, viser sig allerede hos tidligere Skribenter. Moliére f. Eks.
spotter (ligesom Holberg hos os) over Pedanternes rustne Lærdom
og priser den naturlige sunde Fornuft1). I det 18de Aarhundrede
er dette staaende. »Dommen over Sandheden og Smagen tilhører
ikke længere den lærde men Verdensmanden. — — — I det
18de Aarhundrede er hans Avtoritet suveræn«*). Det udvalgte
Selskab, der fyldte Salonerne, dannede for literære og
videnskabelige Bestræbelser en Domstol, fra hvilken der ikke gaves
Appel. Det skænkede sin Beundring og anvendte sin Indflydelse
til Fordel for dem, der skrev og talte for det i det Sprog, det
forstod, i den Aand, det forlangte. Og omvendt: enhver, der ikke
underordnede sig dette Tribunal, enhver, der ikke slog ind paa
den almindelige Alfarvej til Berømmelse, forblev ukendt og
upaa-agtet. Selv saa udmærkede Videnskabsmænd som d’Alembert og
Lalande vare mere bekendte for deres lidet værdifulde filosofiske
Bestræbelser end for deres ulige større Fortjænester af Mekaniken
og Astronomien. — Af og lil kan det latterlige Skær, hvori de,
der kun gave sig af med Fagvidenskaberne, ofte stod, komme
temmelig grelt frem. »I 1789, har Abbed Maury fortalt, var
»Académie fran<jaise« det eneste, der var ansét i Frankrig, det
eneste, der virkelig gav en Stilling. Videnskabernes Akademi
betød intet i den almindelige Mening, heller ikke »Académie des
inscriptions«. D’Alembert generede sig over, at han var Medlem
af Videnskabernes Akademi. En Matematiker, en Kemiker etc.
blive kun hørte af en lille Haandfuld Folk. Literatoren, Taleren
henvender sig til Universet. I »Académie franchise* betragtede
vi Medlemmerne af Videnskabernes Akademi som vore Tjænere« *).
Disse Tjænere vare den Gang Lalande, Lavoisier, Fourcroy,
Lagrange, Laplace o. a.

Til disse for Naturstudiets Fremme temmelig uheldige
Forhold kommer ogsaa en anden Omstændighed. Det 18de Aarhundredes
franske Filosofi eller Filosoferen var gennemgaaende behersket af
den deduktive Metode, der var laant fra Matematiken. Den var

’) Sé „La critique de l’école des femmes*. 7de Scene.
*) Taine: L’ancien regime III. Chap. 11. I.

*) Recit du comte Joseph du Maistre, ct. af Taine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free