- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
520

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

indført af Descartes, der selv var en stor Matematiker. Den
bestaar i at udsondre enkelte abstrakte Kendsgerninger og ved at
kombinere dem indbyrdes og deraf danne Slutninger at udlede
de Konsekvenser, der ligge deri. Det er denne Metode, der
anvendes af Roussean (som senere afSiéyes) i Politiken, af Condillac
i Psykologien og som Condorcet kalder Aandsfilosofiens sidste
Skridt. »Denne Metode blev snart alle Filosofernes. Det er ved
at anvende den paa Moralen, paa Politiken og paa den politiske
Økonomi at de ere naaede til at bevæge sig i disse Videnskaber
næsten lige saa sikkert som i Naturvidenskaberne. — — — Den
indeholder Principerne for et universelt Instrument, anvendeligt
paa enhver Kombination af Ideer«1). — Men denne Metode, der
ved at beherske den hele Tankegang ligesom pressede denne i en
bestemt Form, og som i den mekaniske Astronomi og Fysik havde
givet saa glimrende Resultater, kunde ikke med Nytte anvendes
paa de kemiske og organiske Naturvidenskaber, hvis
Fremgangs-maade bestaar i at danne almindelige Slutninger paa Grundlag af
Erfaring og Forsøg. Den induktive .Metode, der første Gang blev
fremsat af Baco, blev i det 18de Aarhundrede først genoplagen
og bevidst praktiseret af Lavoisier.

Men virkede saaledes den almindelige Aandstilstand og det
filosofiske Anarki i Forbindelse med den herskende videnskabelige
Metode i det hele ugunstigt for de specielle Naturvidenskabers
Udvikling, var der dog en Omstændighed, der virkede i modsat
Retning. Ved at anvendes i den filosofiske Tænknings Tjæneste,
i Forbindelse med den Omstændighed, at Skribenterne stadig
henvendte sig til et Publikum uden egentlige videnskabelige
Forudsætninger, var Sproget blevet udviklet til en overordentlig høj
Grad af Klarhed og Præcision. Den Fuldendthed i Fremstillingens
Form, der fra Begyndelsen af kun var god Praksis, bliver
efterhaanden til bevidst Kunst hos alle de bedre Skribenter og gaar
til sidst over til at blive slaaet fast som Teori. D’Alembert skriver
en Afhandling om Veltalenheden, Montesquieu om Smagen. Buffon
holder Taler om Stilen og udtaler den ofte citerede Sætning at
»Stilen, det er Manden selv«. Condillac sætter Veltalenheden i
System og skriver sin Bog om »Kunsten at skrive«, hvori han
hævder, at Kunsten at ræsonnere reducerer sig til et vel formet

*) Condorcet: Esquisse d’un tableau hist. de l’esprit humain Paris l’An IH.

p. 281.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free