- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
521

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sprog (une langue bien faite). Og det var ikke blot de
propaganderende Filosofer, men ogsaa de mere formaalsløst virkende
Forskere og Fremstillere af videnskabelige Teorier, der besad denne
Ævne til at udtrykke sig klart og letforstaaeligt. Matematikere
som Lagrange, økonomiske Forfattere som Condorcet, Kemikeré
som Fourcroy og Lavoisfer skrev alle det samme behagelige,
letlæselige og letfattelige, noget skolerette Sprog, der skyede de
konkrete Udtryk og saa vidt muligt undgik alle tekniske og
ufor-staaelige Kunstord. Det er klart, hvilken Betydning dette havde
for Videnskaben. De videnskabelige Teoriers Udvikling afhænger
jo i sidste Instans af den Skarphed og Nøjagtighed, hvormed de
enkelte Begreber afgrænses og slaas fast. »Man kan ikke
forbedre Sproget«, siger Lavoisier1), »uden at det tillige vil være at
forbedre Videnskaben, og omvendt«.

I Løbet af Aårhundredets sidste Halvdel vender saa
Kulturbevægelsen tilbage til sit Udspring: Naturvidenskaben. Efter-

haanden som den egentlige literære Bevægelse begynder at sætte
sig og Filosoferne ikke have synderlig mere nyt at fortælle, begynde
de fagvidenskabelige Studier at vinde mere Terræn. Jo mindre
af Betydning der foregaar i Literaturen, desto vigtigere Ting
foregaar der indenfor Videnskabens snævrere Verden.
Naturvidenskaberne, der tidligere for største Delen vare bievne
betragtede som Dele af Filosofien, begynde ved en naturlig,
fremadskridende Differentiationsproces at vikle sig ud af dens Svøb og optræde
som selvstændige. En af Betingelserne herfor var sikkert den
foregaaende literære og sociale Bevægelse. Lad være, at Interessen
for Videnskaben var overfladisk og Beundringen for dens Dyrkere
blandet med et Stænk af Foragi for den støvede Pedant; alene
det, at det store Publikum beskæftiger sig med den, taler om
den, til en vis Grad følger med ved Opdagelsernes og Teoriernes
Fremkomst er af Betydning for Videnskaben. Vekselvirkningen
mellem Videnskaben og dens Dyrkere paa den ene Side og
Nationens oplyste og dannede Del paa den anden Side har en
Betydning, der hyppig er bleven underkendt, — maaske ved
Videnskabsdyrkernes egen Skyld. »Fagvidenskabsmænd« siger Guizot*)
»vise undertiden stor Foragt for den Interesse, som det gode
Selskab (les gens du monde) kunne vise for deres Arbejder. Og

’) Fortalen til Traité élem. de chimie. Paris 1793, p. VI.

*) Mémoires de Guizot, 11 (Note sur Mad. de Rumford).

Tilskueren. 1884. 34

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free