Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forekommende Karakter gav en høj Grad af Tiltrækningskraft. —
Det er for dette Publikum at Lavoisier foreviser sine
Eksperimenter og forelægger sine Resultater, og deres Deltagelse har
sikkert holdt ham skadesløs for det store Publikums Mange] paa
Forstaaelse.
Lavoisiers Navn er knyttet til Forbrændingsteorien, til
Forklaringen af, hvad det er, der foregaar ved Forbrændingen.
Spørgs-maalet om lldens Natur daterer sig fra Filosofiens Begyndelse.
Enkelte græske Filosofer havde fremsat Hypoteser, der strejfede
ind paa den rette Forklaring, saa som at Luften var lldens og
Livets Ophav, og at Universet som et Hele var uforanderligt og
altid sig selv ligt, medens Formernes Mangfoldighed frembragtes
ved, at de enkelte Dele indgik forskellige Forbindelser. Men disse
Anskuelser, der vare blotte Formodninger og ikke støttede ved
Iagttagelse eller Forsøg, forbleve uden Virkning. I Middelalderen
interesserede man sig mere for Metallernes Natur og de
Forandringer, der kunde foregaa med dem. Man vidste, at de uædle
Metaller ved Glødning mistede deres metalliske Natur og
efterhaanden henfaldt til et jordagtigt Pulver, »Metalasken« eller
»Metalkalken« (Nutidens Metalilte). Af disse Metalkalke kunde
man atter erholde Metallerne ved Glødning med Kul, den
saa-kaldte »Revivifikation«; men nogen egentlig Forklaring af
disse Fænomener havde man ikke.
Det skyldes den af Becker fremsatte og af Stahl i det
17de Aarhundrede forbedrede »Flogistonteori«, at disse tre
forskellige Grupper af Fænomener: Brændbare Stoffers
Forbrænding, Metallernes »Forkalkning« og deres Revivifikation bleve sete
under ét Synspunkt og erkendte som beslægtede Fænomener. I
Følge denne Teori gaar der saa vel ved Forbrændingen som ved
Metallernes Forkalkning noget af Stoffet bort; dette, der skulde
være det egentlige »lldstof«, kaldte Stahl for »Flogiston«.
Metallerne og de brændbare Stoffer bestaa altsaa af Aske og
Flogiston; medens Metallerne, der efterlod en betydelig Mængde
Aske, kun indeholdt lidt Flogiston, indeholdt Stoffer som Kul
og især Svovl, hvis Askemængde kun var ringe, betydelige
Mængder deraf. Naar Metalasken revivificeredes, overførtes
Flogiston fra Kullet paa Metalasken, der saaledes atter blev til Metal.
— Denne Teori, der ikke er uden Fortjæneste, beherskede Kemien
i det 17de og det meste af det 18de Aarhundrede. Den havde
imidlertid en Akilleshæl. Dersom der nemlig ved Metallernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
