- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
527

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

finde denne Luft, dette »elastiske Fluidum« gaar han ud fra at
det, der saaledes bindes til Metallet, er det samme som det, der
frigøres ved Revivifikationen — Kulsyren, »fast Luft«, som man
den Gang kaldte den. Denne Fejlslutning, som Lavoisier for
øvrigt meget hurtig selv kom bort fra, er saare let forstaaelig.
Man maa, som Hoefer har bemærket1), ikke glemme, »at hvad
der nu synes os saa simpelt og kun Skoledrengevisdom, er Frugten
af vore Forfædres pinligste Anstræn gelser«.

Lavoisier, der meget godt indsaa, hvilken overordentlig
Betydning hans Eksperimenter kunde faa, og tillige, at de endnu
langt fra vare afsluttede, nedlagde disse Spirer til sin Teori i en
forseglet Pakke, som han indleverede til Akademiet i 1772.

Og han fortsætter nu sine Forsøg, stadig mod samme Maal.
Han finder, at ved Forkalkningen af Tin og Bly i lukkede Rum
formindskes Luftens Rumfang netop lige saa meget (c.1/#), som der svarer
til Metallernes Vægtforøgelse, og at Luften ikke er i samme Tilstand
efter Forkalkningen som før. Lignende Resultater kommer han
til ved Forbrænding af Fosfor. Det er altsaa klart, at kun en
Del af Luften ved Forkalkningen og Forbrændingen forener sig
med Metallet eller med Fosforet. Støttende sig til den Iagttagelse,
at denne Del er den tungeste Del af Luften, formoder han et
Øjeblik, at det kunde være de i Luften indeholdte Vanddampe, der
forene sig med Metallet eller Fosforet. Men da Indførelsen af
Vanddampe ikke forlænger eller underholder Fosforets Forbrænding,
og da Luftens Rumfang i dette Tilfælde heller ikke formindskes,
forlader han atter denne Formodning. Han præciserer nu sin
Anskuelse saaledes: En Del af den almindelige Luft forbinder sig
ved Metallernes Forkalkning, saa vel som ved Fosforets
Forbrænding med Metallet eller med Fosforet, og det er dette, der er
Grunden til Vægtforøgelsen.

Saaledes stod Sagen i Begyndelsen af 1774, da Lavoisiers
»Opuscules physiques et chimiques« udkom. Bogen indeholdt en
udførlig Redegørelse for tidligere Arbejder om Luftarterne og for
de vigtigste af hans egne Forsøg. Man sér, at der kun mangler
Navnet paa den »Del af Luften«, han omtaler, og den direkte
Paa-visning, for at Teorien skal være færdig i sine væsentlige
Grundtræk. Skønt Lavoisier saaledes ad indirekte Vej var kommen
saa nær til at paavise Tilværelsen af den Luftart, han søgte, blev

’) Om Lavoisier i Nouvelle Biographic.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free