- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
529

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forsøg svarende synthetiske og omvendt. Han sammenligner den
Maade, paa hvilken man i Videnskaben kommer til de almene
Love, med den, paa hvilken Barnet efterhaanden erhvervfer sig
sine almindelige Forestillinger. »Det er Fornemmelsen af vore
Fornødenheder, der i vor Barndom lader Tanken opstaa om de
Ting, der ere skikkede til at tilfredsstille dem. Og umærkelig
danner der sig ved en Række af Fornemmelser, Iagttagelser og
Undersøgelser en Rækkefølge af Idéer, der ere nøje forbundne
indbyrdes. — — Naar vi hengive os til Studiet af en Videnskab,
befinde vi os med Hensyn til denne i en Tilstand, der i høj Grad
ligner Barnets, og den Gang, vi have at følge, er nøjagtig den
samme, som Naturen følger ved Dannelsen af Barnets Idéer.*1)
— Ligesom altsaa Idéerne hos Barnet ere en Følge af
Fornemmelserne*), bør de videnskabelige Idéer være en umiddelbar Følge
af Erfaring og Iagttagelse. — Denne Metode: Induktion paa
Grundlag af Erfaring er i vor Tid den almindelig antagne (udenfor de
rént mekaniske Videnskaber), og det er ikke Lavoisiers mindste
Fortjæneste, at han i Praksis bryder med den deduktive Metode,
der havde behersket Aarhundredets videnskabelige Forskning.

Det er ikke uden Interesse at sammenligne Lavoisiers
Frem-gangsmaade med hans berømte samtidiges, Englænderen Priestleys.
Priestley, der vekselvis var lærd, fanatisk Sekterer, Filosof,
Kemiker, Lægprædikant og radikal Politiker, og der delte sin Tid
mellem Sprogstudier, filosofiske og teologiske Spekulationer,
politisk Agitation og kemiske Eksperimenter, er som Naturforsker en
omhyggelig og opfindsom Eksperimentator, men arbejder uden
nogen egentlig Plan og mangler den overskuende og
sammenfattende Ævne, der karakteriserer den ægte Forsker, saa vel som
den. Aandsfrihed, der kunde afføre hans Tankegang den
traditionelle Teoris Uniform. Han mener, at det mere skyldes Tilfældet
end nogen særlig forudfattet Plan, at man kommer til et Resultat.
»Jeg for min Del«, siger han*), »vil oprigtig tilstaa, at jeg ved
Begyndelsen af disse Forsøg [der ledede til Iltens Opdagelse] var
saa langt fra at have dannet mig nogen Hypotese, der kunde
lede til de Opdagelser, jeg gjorde, at det paa Forhaand vilde have

‘) Traité de ch. Discours prélim. p. VII—VIII.

’) Les sensations; Udtrykket er laant fra Condiljac, af hvis psykologiske Teori
den hele Anskuelse er paavirket.

3) Priestley: Experiments on diff. kinds of air. 2 edit. Vol. II, Sect. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free