- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
538

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Folketingsmand F. Bajer: Et Indlæg i Kvindesagen fra 1793

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»var en Højtidsdag i den gamle svenske Universitetsstad Upsala«’).
Derefter vilde han, i September samme Aar, rejse til England for

— som han udtrykte sig — »dér at begynde Verdensrevolutionen«.
Til England kom han, men den forvæntede store Revolution
udbrød i Frankrig det følgende Aar. Da Thorild saa’, at
Revolutionen gik sin Gang uden hans Hjælp, rejste han efter halvandet
Aars Ophold i England tilbage til Sverige, hvor han virkede for
den nye Tids Idéer, indtil han stødte de efterhaanden mer og
mer frihedsfjendske Magthavere for Hovedet, blev Martyr for
Trykkefrihedssagen, fængslet, dømt og landsforvist. Hans senere
Liv, under hvilket der delvis indtraadte en Reaktion i hans
Tankegang, vedkommer os ikke her. Det er dog især hans
Ungdomsværker — den Gang langt forud for sin’ Tid —, som endnu har
det største Værd for vor. Den oven nævnte Kritiker Palmblad
siger, at der i æstetisk Henseende »är dock än i dag af honom
oändtligen mycket att lära«. Literaturhistorikeren P. Wieselgren
ser i ham en af »de kometiska naturer, om hvars kärna sekler
strida«.

Thorilds Navn kendes derfor endnu af enhver dannet
svensk. Af Nutidens danske kender næppe mange ham. Men,
kunde vi spørge Peter Andreas Heiberg’s og Thomasine
Buntzen’s — den senere Fru Gyllembourg’s — »København«,

— det vilde uden Tvivl straks kende den aandrige svenske, den
landsforviste Frihedsmartyr, hvis sørgelige Skæbne syv Aar senere
skulde blive Heibergs egen.

At disse to beslægtede Aander personlig har kendt
hinanden, er troligt, men maaske ikke længer saa let bevisligt. I
det vittige Tidsskrift »Rigsdalersedlens Hændelser« (II, 297—298)
har Heiberg laant en Lignelse fra Thorilds »Kritik öfver kritiker«
(Geijer’s Udg. af T’s. Saml. Skr. III, 33—34), og kalder ham ved
denne Lejlighed »en god Ven« 8).

Muligt er det, at Thorild, hvis Hvedebrødsdage falder
sammen med hans Ophold i København — fra April til September
1793 — og med hans Udgivelse af den mærkelige lille Bog »Om
qvinnokönets naturliga höghet«, ikke har søgt megen dansk
Omgang, saa optagen som han var af sin ædle og trofaste Gustava

‘) Se min Afhandling .Montesquieu i Holbergs og Thorilds Omdømme* i
det Letterstedske .Nordisk Tidsskrift* 1879, S. 761 fig., især S. 771—72.

*) Jfr. min .Nordens politiske Digtning 1789—1804“ (Kbh. 1878) S. 59—60.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free