- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
540

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Folketingsmand F. Bajer: Et Indlæg i Kvindesagen fra 1793

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvindesagen savnedes en saadan. Det er derfor »et Tilfælde, der
ser ud som en Tanke«, at den politiske Filosof Thomas Thorild
netop ved denne Tid kommer til København, og her udgiver sit
lille Skrift »Om Kvindekønnets naturlige Højhed«, — et Skrift,
der hidtil er blevet saa lidet paaagtet i sin »Fødestad«, at den,
som skriver dette, endnu i September 1883 saa’ det opført som
anonymt i det kgl. Biblioteks Fortegnelser. Man vidste ikke dér,
hvem der havde skrevet det, og glædede sig over, at man ved
denne Lejlighed fik Forfatterens Navn at vide.

Det har aldrig været oversat paa Dansk. En saadan
Oversættelse meddeles derfor neden for fuldstændig. For at gøre den
saa tro som muligt — selv om den ydre Form skulde lide noget
derved —, har jeg modtaget et Tilbud om at faa den gennemset
inden Trykningen af den dygtige Thorild-Kender, Arvid
Vik-strøm, den samme Mand, som 1883 har udgivet 10de Oplag, og
som varmt har opmuntret mig til at »införlifva äfven med den
danska literaturen den lilla skriften af »den adertonde århundradets
Stuart Mill««. »Den skandinaviske Lessing« kaldes Thorild
bl. a. af en tysk Forfatter, som 1883 i et Tidsskrift har udkastet
et fortjænstfuldt Livs- og Karakterbillede af ham (se Vikstrøms
Udgave S. XIV—XV).

Paa Dansk lyder Thorilds Afhandlig saaledes:

Om Kvindekønnets naturlige Højhed.

Trældom er forbuden i Sverig.

Ærlig Svensk. Pag. 1060 ’)■

Første Kapitel.

Noget af det almindeligste i Verden er Mandfolkenes
Stolthed med Hensyn til Kvinder: hvilken Stolthed viser sig, naar det
er ilde, i et Slags vild, og naar det er vel, i et Slags mild,
Foragt: en saadan, som man føler for Børn, og for alt det, hvis
Svaghed er altfor langt under ens Højhed.

Dette er saa vist, at endog Mandfolkenes ømmeste
Tilbedelse af Kvinderne til sidst ikke findes at være andet end en
Kunst, en sød List af deres Attraa.

’) Her under staar paa Titelbladet: „Kjøbenhavn 1793. Trykt hos Johan

Rudolph Thiele \

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free