- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
542

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Folketingsmand F. Bajer: Et Indlæg i Kvindesagen fra 1793

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skørtetrældom, og som fuldkomment anstod deres myndig
uforstandige Slægt, just efter Bogstaven, en Bukse-Majestæt.

Det er kun alt for klart, at den samme Taabelighed eller
Skamløshed det vilde være at betragte et Mandfolk kun i
Egenskab af en Han; den samme Taabelighed og Skamløshed er det
ogsaa at betragte en Kvinde kun i Egenskab af en Hun. Da dog
en Kvinde, i Følge Naturens guddommelige Orden, er

I. Et forstandigt Væsen: med al et saadant Væsens

Rettighed og Højhed.

II. Et Menneske: med al et Menneskes Rettighed og

Højhed.

III. En Medborger: med al en Medborgers Rettighed og

Højhed.

IV. En Ven: for alle sine Venner.

V. En Slægtning: for alle sine Slægtninge.

VI. En Husmoder: for hele sit Hushold.

VII. Og endelig allersidst en Hun, en Elskerinde for en vis

lykkelig Mand, eller vel heller, en Hustru.

Af hvilken store og sande Orden man ser, hvad for en ynkelig
Uforstand der er i Mandfolkenes uværdige Maade at betragte
Kvinderne alene som Hunner, det er alene som Kvinder: da
det heraf er klart, at Kvinderne med aldeles samme Ret kunde
betragte den anden Halvdel af Menneskene, det er alle
Mandfolk, alene som Hanner: hvilket ogsaa rigtig Amasoneme
fordum gjorde.

Men jeg tør vel bede alle ædle og forstandige Kvinder om
at tilgive denne Vildhed hos Mandfolkene: efter som man helligt
kan forsikre, at de har alt for liden Forstand til i et saa højt
Æmne at kunne mene noget ondt: men alt maa forklares af
denne Vidløshed saa gammel som Verden, paa Grund af hvilken
de har dømt lige saa blindt om alt andet, der vedkommer
menneskelig Ret og menneskeligt Værd.

Saaledes ræsonnerer disse slu Barbarer saadan om en
Konge: Han er I. Konge, II. Min allernaadigste Herre og
Beskytter, III. Medborger, IV. Menneske, V. Forstandigt
Væsen. Endskønt det er klart, at dette er ingenting mindre end
at vende op og ned paa Naturens hellige Orden, paa Naturens
sande Værd og Højhed: ti kongelig Majestæt bestaar alene deri
at være I. mest forstandigt Væsen, II. mest Menneske,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free