- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
560

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kommunelærer P. Lauridsen: Kongo. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har en dansk Missionær opslaaet sin Bolig, og den hosliggende
Negerby tæller mindst 1500 Beboere. Over, under og ved Siden
af Stationen ligger vidtstrakte Haveanlæg, hvor der dyrkes
Maniokrødder, Bananer og Grøntsager; Kvægholdet, der bestaar
af Faar, Geder, Svin og Fjerkræ, forøges stadig, og Stanleys
Bestræbelser gaar ud paa at sætte Stationerne i Stand til at
brødføde sig selv, da Provianteringsspørgsmaalet, trods Landets
overvældende Yppighed, lægger de største Hindringer i Vejen for
alle Foretagender. Den tropiske Skovregion er blomstersmykket
Sult. Næsten alle de dyrkede Brødplanter, Maniakroden, den
søde Kartoffel, Majsen, Ananasen, Jordnødden, Orangen og
Citronen, ja, maaske endogsaa Sukkerrøret, ere Laan fra det rige
Amerika; Portugiserne indførte dem i sin Tid i Kystegnene, og
derfra ere de i de sidste Aarhundreder vandrede dybt ind i det
forhungrede og yppige Indre. Men de indfødte avle kun, hvad
de selv behøve, de have intet Forraad før uventede
Efterspørgsler, og Stanleys nærværende Arbejdsstyrke paa 2000 Mand
have derfor hovedsagelig været henviste til evropæiske Fødemidler, ja,
selv hans Lastdyr kunde ikke finde passende Næring, og der er
bleven indført Hø i et Land, som sukker under Planteverdenens
Overmagt. Af disse Grunde maa Stanley ofre Havevæsenet og
den indre Økonomi en pinlig Opmærksomhed.

Leopoldville har en lille og sikker Havn bag et Skovnæs
lige under Statior^bygningen, og fra denne Havn staar Sejladsen
aaben 1000 engelske Mile østerpaa op ad Floden. »Leopoldville«
— siger Johnsson — »er bestemt til at være Centralafrikas
fremtidige Hovedstad. Stanley har beregnet, at derfra staa Vandveje
til en samlet Længde af 4520 engelske Mile aabne imod Nord,
Syd og Øst ind i Hjærtet af Verdensdelen. Stanley Pool vil
en Gang blive Endepunktet for en Jærnvej fra
Atlanterhavskysten og Begyndelsespunktet for en Sejlads halvt igennem
Afrika. Det Indres Produkter, Elfenbenet, Kobberet, Jæmet,
Krydderierne, Vokset og Kautschuken ville her mødes med Frankrigs
og Englands Frembringelser.«

P. Lauridsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free